Copenhagen Photo Festival er tilbage i 2021
Hjem EFTER ARBEJDE Copenhagen Photo Festival er tilbage i 2021

Copenhagen Photo Festival er tilbage i 2021

Af Redaktionen

Med forlængelsen af forsamlingsforbuddet har Copenhagen Photo Festival valgt at aflyse årets festival, der skulle have fundet sted fra den 4.-14. juni.

Copenhagen Photo Festival er tilbage i 2021Med kampagnen #cpfcelebratingphotography vil publikum dog fortsat kunne opleve fotokunst af højeste kaliber på festivalens digitale platforme, ligesom det er planen at udstille fysiske highlights fra programmet rundt om i Københavns byrum til juni.

”Hos Copenhagen Photo Festival har vi været optimistiske til det sidste, men med de nuværende vilkår for forsamling, rejseaktivitet og ikke mindst tidsperspektiverne for kultur- og eventaktører, er det umuligt for os at kunne realisere årets fotofestival på det niveau vi gerne ville. ”

”Vi er utroligt ærgerlige på vegne af de mange danske og internationale fotografer og fotobaserede billedkunstnere, som skulle have deltaget, og på vegne af vores mange fantastiske samarbejdspartnere der ligesom os har knoklet i månedsvis med planlægningen af udstillinger og aktiviteter rundt om i København og Skåne”, udtaler direktør for Copenhagen Photo Festival, Maja Dyrehauge Gregersen

Fortsat hyldest til fotografiet

Copenhagen Photo Festival fortsætter fejringen af fotografiet med kampagnen #cpfcelebratingphotography, der allerede er skudt i gang på festivalens digitale platforme. Kampagnen består af fotografier og indhold fra de udstillinger, der skulle have været vist i fysisk form på festivalen og markerer en international fejring af fotokunsten som samtidig bidrager til at både freelancere, kunstnere og kulturinstitutioner får opmærksomhed selvom festivalen ikke afvikles fysisk i år.

Highlights i det københavnske byrum

Fotografiet kommer også til at være fysisk til stede i det københavnske byrum i juni måned hvor man vil kunne opleve highlights fra årets program på forskellige endnu ikke offentliggjorte locations.
”Det har altid ligget i Copenhagen Photo Festivals DNA at komme ud i det offentlige rum med fotografiet, så det er oplagt at gennemføre netop den del af festivalen i år”, forklarer Maja Dyrehauge Gregersen.

Stærkt tilbage næste år

Copenhagen Photo Festival vender stærkt tilbage i 2021 og takker festivalens fondsstøtter for at udvise forståelse og fleksibilitet. Samtidig sendes en stor tak til årets udvalgte fotografer og fotobaserede kunstnere samt samarbejdspartnerne og Københavns Kommune, Det Obelske Familiefond, Creative Europe, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Statens Kunstfond.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>