CPH udvider samarbejdet med NNIT
Hjem NNIT CPH udvider samarbejdet med NNIT

CPH udvider samarbejdet med NNIT

Af Redaktionen

CPH har gennem 4 år været kunde hos NNIT på bl.a. SAP-området, og samarbejdet er forløbet så godt, at CPH nu har valgt at udvide engagementet med NNIT, der fra 1. oktober overtager CPH’s Service Desk og Moniteringopgaver.

CPH udvider samarbejdet med NNIT

Fra venstre: Mads Jakobsen, Vice President, NNIT Enterprise Delivery og Jonas Dan Jørgensen, Head of IT Services hos CPH

Som en del af kontrakten, overtager NNIT CPH’s IT-supportmedarbejdere, som dermed overgår til ansættelse i NNIT.

”Vi er begejstrede for, at CPH har valgt at udvide samarbejdet med os, og vi glæder os til at skulle supportere CPH’s medarbejdere direkte og være med til at forbedre deres brugeroplevelse. Vi har et rigtigt velfungerende partnerskab med CPH på nogle vigtige strategiske områder og er utroligt glade for, at dette samarbejde nu udvides. Samtidig glæder vi os til at byde velkommen til de nye kollegaer fra CPH, som kan bidrage med værdifuld viden til brug for vores kommende service,” siger Mads Jakobsen, Vice President, NNIT.

Head of IT Services hos CPH, Jonas Dan Jørgensen ser også frem til det udvidede samarbejde:

”Vi har i dag et godt samarbejde med NNIT og derfor naturligt at udvide samarbejdet til også at omfatte 24/7 service desk og monitorering. Vi tror på, at denne aftale vil komme alle til gode, også de kollegaer som vi nu overdrager til NNIT.”

It-support og Monitorering er en af NNIT’s kerneydelsesområder og ligger under området Employee Experience.

Hurtig og effektiv hjælp til den digitale bruger

NNIT Global Service Desk leverer support 24/7 på 17 sprog og har support centre i 6 lande. Ydelser leveres efter metodologien ”Knowledge Centeret Service (KCS)”, der gør det muligt for service desks at levere større værdi med mere effektivitet ved at kapitalisere på den viden og data, de har om brugerne. Læs meget mere om NNIT Global Service Desk her.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>