CWT og Amadeus udvider samarbejdet inden for innovation og NDC

Travel Management-virksomheden Carlson Wagonlit Travel, CWT, er aktivt medlem af Amadeus NDC [X]-program og benytter Amadeus’ nye NDC-aktiverede programmeringsgrænseflade, Travel API, for at teste brugen af NDC-data i de interne systemer.

Amadeus meddeler i dag, at CWT vil udrulle den NDC-aktiverede desktopløsning Amadeus Selling Platform Connect for at give virksomheden tilgang til NDC-data sammen med eksisterende rejsemuligheder.

CWT har også øget brugen af Amadeus cytric Travel til at omfatte flere markeder, hvilket har gjort det muligt at give kunderne skræddersyede muligheder, som garanterer, at alle rejsebestillinger følger lokale regelsæt og virksomhedspolitikker samtidig med, at man opretholder en problemfri koordinering af godkendelsesprocesser.

– Vi deler CWTs passion for at give kunderne positive rejseoplevelser, og vi er også overbevist om, at dette primært kan opnås ved hjælp af god teknologi, siger Ilia Kostov, Senior Vice President Global TMCs i Amadeus. Det er årsagen til, at vi fortsat investerer i mere forskning og udvikling end de fleste andre virksomheder, der udvikler IT-løsninger til rejsebranchen, og gør alt for at levere den bedste teknologi for at tilgodese forretningsrejsendes behov både i dag og i fremtiden.

Cytric-løsningen gør det muligt for CWT at forbedre kundernes forretningsrejseoplevelse ved at tilbyde en bred vifte af rejsemuligheder via Amadeus Travel Platform, herunder fly, hoteller og tog.

– Vores kunder har tillid til, at vi kan garantere, at deres rejsende får den bedste rejseoplevelse, og teknologien er et meget vigtigt element for, at vi kan leve op til den tillid, forklarer Vince Chirico, SVP Global Network & Technology Partners i CWT. Vores partnerskab med Amadeus betyder, at vi sammen udvikler nye løsninger og indhold, som eksempelvis NDC, der gør det muligt for os at tilbyde de teknologiske løsninger, der er nødvendige for at forenkle forretningsrejserne.

Den nye grænseflade for brugere af cytric, som CWT i øjeblikket tester, vil også give rejsende mulighed for at foretage deres rejsebestillinger på en ensartet måde, selv under rejsen. Grænsefladen tilpasser sig efter den enhed, der anvendes, samtidig med at den bevarer cytrics unikke, lokale tilpasning i henhold til gældende markedsforhold, med unikke markedsspecifikke funktioner og indhold.

CWT vil også nyde godt af cytrics avancerede integreringsmuligheder, som blandt andet betyder, at løsningen kan tilsluttes direkte til hotelplatformen Roomlt for at forbedre og forenkle hele rejsekøbsoplevelsen.