Dagligstuen hitter som hjemmekontor under Corona
Hjem NYHEDER Dagligstuen hitter som hjemmekontor under Corona

Dagligstuen hitter som hjemmekontor under Corona

Af Redaktionen

I fremtidens boliger bør man indtænke en fast hjemmearbejdsplads, så vi ikke skal sidde med den bærbare i hverken soveværelset eller dagligstuen og passe vores arbejde, vurderer Nybolig.

Dagligstuen hitter som hjemmekontor under Corona

Dagligstuen er det foretrukne rum at arbejde hjemme i

Dagligstuen er ikke kun et sted, vi opholder os for at se tv og slappe af i sofaen. Under Corona er dagligstuen også gået hen og blevet vores foretrukne hjemmearbejdsplads, hvor 45 pct. af de danskere, der har arbejdet hjemme, har brugt deres dagligstue som kontor. Det fremgår af en befolkningsundersøgelse, som analysebureauet Epinion har lavet for ejendomsmæglerkæden Nybolig.

På andenpladsen for foretrukne private kontorpladser kommer et værelse indrettet som kontor, som 39,4 pct. sværger til. Og på tredjepladsen spisestuen med 22,5 pct.

-Corona har stillet nogle helt nye krav til vores bolig, som vi ikke tidligere har skullet forholde os til. Og her har flertallet altså valgt at sidde med den bærbare i dagligstuen og arbejde.

– Om det skyldes, at dagligstuen er det mest behagelige rum at opholde sig i eller om der er et reelt pladsproblem, ved vi ikke, men det kunne godt tyde på det, siden næsten halvdelen bruger det, siger Thomas Hovgaard, der er kommunikationschef i Nybolig.

Han forudser, at flere vil enten foretage ændringer i deres bolig for at tilpasse den de nye arbejdsrutiner eller finde en ny bolig, som passer bedre til en fremtid, hvor hjemmearbejde fylder mere.

-Vi kan se på boligsalget under Corona, at markant flere har valgt at flytte i forhold til samme periode de forgående fem år, hvilket godt kunne antyde, at kombination af hjem og arbejdsplads har skabt nye boligbehov, som den eksisterende bolig ikke kunne efterkomme, siger Thomas Hovgaard.

Ifølge flere byggemarkeder lyder der også melding om øget salg til private under Corona, som bekræfter, at der har været behov for at lave ændringer i boligen.

-Vi håber, at Corona kan komme til at betyde, at de fleste nye boliger fremover vil blive forsynet med et ekstra rum, hvor der kan indrettes en permanent arbejdsplads med gennemtænkte løsninger. I længden er det ikke holdbart at sidde i køkkenet eller i soveværelset og arbejde, siger Thomas Hovgaard.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>