Kunstig Intelligens (AI) skaber bedre behandling og gør sundhedsvæsenet mere effektivt.
Ved hjælp af big data og machine learning får sundhedsprofessionelle et værktøj til tidlig opsporing af sygdomme, hurtig diagnosticering og skræddersyet behandling. Potentialet er stort og vil forandre den måde vi tilbyder sundhedsbehandling på.
Det er derfor heller ikke overraskende, at sundhed er et af fire prioriterede områder i den nationale strategi for kunstig intelligens, som blev lanceret i marts 2019. De andre områder er energi og forsyning, landbrug og transport.
Den nationale strategi udstikker fire sigtelinjer for, hvordan Danmark kommer i førertrøjen med en ansvarlig udvikling og anvendelse af kunstig intelligens:
- Danmark skal have et fælles etisk grundlag for kunstig intelligens med mennesket i centrum
- Danske forskere skal forske i og udvikle kunstig intelligens
- Danske virksomheder skal opnå vækst ved at udvikle og anvende kunstig intelligens
- Den offentlige sektor skal anvende kunstig intelligens til at tilbyde service i verdensklasse
Vi har spurgt professor Birthe Dinesen, ved Institut for Medicon og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, hvilke budskaber hun særligt bider mærke, som virksomheder og sundhedsprofessionelle bør være opmærksomme på, når der udvikles og anvendes kunstig intelligens i sundhedsvæsenet.
Etiske retningslinjer
Kunstig intelligens medfører en ny måde at træffe og understøtte beslutninger på. Det betyder, at sundhedsvæsenet skal stille en række etiske spørgsmål om fordele ved anvendelse af kunstig intelligens, hensynet til den enkeltes rettigheder og vores samfundsmæssige værdier.
– Hvad skal der til for, at vi føler os trygge ved en social robot? Hvad skal der til for, at vi ikke føler os overvåget? Kan robotten erstatte menneskelige relationer? Det er en hårdfin balance, der kræver en vedvarende dialog med alle involverede parter, siger Birthe Dinesen.
Kunstig intelligens kræver fælles retningslinjer og etiske rammer. Virksomheder skal kunne arbejde med kunstig intelligens og samtidig overholde GDPR og transparens i forhold til borgeres og patienters rettigheder.
Realistisk business case
Alle, der arbejder med kunstig intelligens, bør overveje, hvordan business casen skal se ud.
– Hvidbogen ‘Bedre Sundhed med AI’ fremhæver, at et lille land som Danmark, er nødt til at samarbejde med EU, når vi udvikler og forsker i kunstig intelligens. Vi bør benytte platformssamarbejder på tværs af industrier og universiteter og koncentrere os om konkrete tiltag. Eksempelvis har den danske høreapparatindustri skabt verdens første digitale høreapparat på baggrund af samarbejde mellem private virksomheder og danske universiteter, siger Birthe Dinesen.
Dansk sundhedsdata skal ud at leve
– De danske sundhedsdata skal ud at leve. Det kræver, at vi prioriterer udviklingen. Faktisk skal der endnu mere gang i den, både i kommunerne og i resten af sundhedsvæsnet, siger Birthe Dinesen.
Danmark bør hurtigt finde en forsvarlig måde at bringe dansk sundhedsdata i spil. Kampen om at komme først med fremtidens sundhedsløsninger er nemlig i fuld gang. Det kræver flere data til træning af algoritmer. Og der er også et større valideringsarbejde, før eksisterende data kan anvendes – selv om vi i Danmark har ekstensive og gode kvalitetsdatasæt.
Investeringer og rekruttering af personale
Manglen på kvalificeret arbejdskraft kan bremse udviklingen. 60 procent af virksomheder, der arbejder med kunstig intelligens, har udfordringer med at tiltrække medarbejdere med de nødvendige kompetencer inden for it.
Private investeringer i kunstig intelligens ligger også lave ende i Danmark, sammenlignet med andre lande, som vi normalt sammenligner os med.
– Kun ved at sætte fokus på emnet, bliver der skabt debat, som kan skubbe dagsordenen fremad. Derfor glæder lanceringen af den nationale strategi, som vil præge prioriteringerne med data og beslutningsstøtte, mig meget, siger Birthe Dinesen.
