Dansk IT-startup lancerer i 32 nye lande
Hjem NYHEDER Dansk IT-startup lancerer i 32 nye lande

Dansk IT-startup lancerer i 32 nye lande

Af Redaktionen

Boligportalen Findboliger.dk lanceres nu i 32 lande og skal til at udfordre de store internationale spillere på lejeboligmarkedet.

Dansk IT-startup lancerer i 32 nye lande

Jacob Lund

Findboliger.dk hjælper udlejere og boligsøgende med at finde hinanden, og er i dag repræsenteret i både Danmark og Sverige med stor succes. Siderne har samlet over 4 mio. besøgende hvert år, og hjælper tusindvis af boligsøgende hver måned. Den hurtigtvoksende boligportal har fået godt fat på markedet og ekspansionsstrategien er fastlagt.

Ifølge COO Jacob Lund kommer det til at gå stærkt de næste uger:
“Takket være vores stærke team har vi på relativt kort tid fundet formlen i Danmark og Sverige og det er derfor med stor glæde at vi kan præsentere nyheden om at vi i løbet af de næste par måneder lancerer i over 30 forskellige lande. Der er lagt meget arbejde og research i de enkelte lande og vi er nu klar til at trykke på start-knappen. Vi starter med Frankrig og lancerer efterfølgende 2-4 nye lande hver uge, så vi skal holde tungen lige i munden. Men det bliver sjovt og spændende.”

Han mener i øvrigt også, at der er basis for en nem og overskuelig boligportal i alle lande:
“I bund og grund er der et marked for at skabe overblik over lejeboliger i alle lande. Store som små. Markedet er kæmpestort og der findes tusindvis af boligselskaber og private udlejere i hvert land. Men hvor skal du finde alle kontakterne? Hvordan ved du om de har ledige lejeboliger, som passer dig? Hvordan sorterer du i udvalget? Hvordan bliver du opdateret, når der kommer nye boliger, der matcher dine ønsker? Det kan være en tidsrøver uden lige. Hos Findboliger.dk sørger vi for at samle næsten alle ledige lejeboliger i én søgning, så vi sparer den boligsøgende meget tid og samler det hele ét sted. Hurtigt og nemt. Der findes selvfølgelig flere konkurrenter i hvert land, men vi skal nok hurtigt komme til at udfordre dem.”

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>