Dansk nethandel har strammet op på korthåndteringen – men viser stadig store mangler

Nethandlen vokser hastigt, men en ny undersøgelse fra Stripe viser der fortsat er god plads til forbedringer.

Erik Olofsson, Nordisk chef hos Stripe

82 ud af 100 webshops har stadig 3 eller flere udfordringer i betalingsfasen.

Betalingsplatformen Stripe har igen i år gennemført en analyse blandt danskernes 100 mest populære webshops. Tallene viser, at dansk  nethandel har strammet op siden sidste år i forhold til korthåndteringen, men der er stadig plads til forbedring. Analysen fandt at 82 ud af 100 webshops havde 3 eller flere udfordringer, der kunne påvirke deres salg. I gennemsnit viste analysen at antallet af udfordringer var 4. Besværlige betalingsoplevelser og uprovokerede fejl som f.eks. ikke at opdage forkert udløbsdato på kortet eller at validere kort i realtid, rammer butikkernes conversion rates og forretning. Kunde- og brugeradfærden online i disse år viser også tendenser i retning af krav om højere tempo i alle aspekter af online-oplevelser. Derfor er en hurtig, smidig og brugervenlig betalingshåndtering afgørende – ikke kun for kundeoplevelsen men også for at selve salget reelt bliver gennemført. Gennem at analysere en række kategorier der påvirker salget og skaber gnidninger i købsoplevelsen, påviser Stripe at der stadig er arbejde at gøre. Nøgletallene for Danmark viser:

  • Kun 26% af betalingsfunktionerne mislykkedes i år med at identificere hvilken type kort kunden anvendte, en flot forbedring i forhold til 51% sidste år
  • 33% formåede ikke i realtid at bekræfte kundens kortnummer. Et irritationsmoment for mange kunder, men dog en markant forbedring i forhold til 2018, hvor tallet var 64%.
  • 52% af de webshops der var med i analysen var nu istand til at opfange og automatisk blokere kort, der havde passeret deres gyldighedsperioden. En klar forbedring i forhold til de 35%, der var resultatet sidste år, men stadig langt fra optimalt.
  • Også evnen til at håndtere Autofill er blevet forbedret  og er vokset fra 22% sidste år til 34% i år. Den påkrævede manuelle proces med indtastning af personlige informationer ved hvert køb besværliggør købsprocessen unødigt, og kan medføre at salget bliver tabt på gulvet.

Uagtet at der er ganske flotte forbedringer, mener Erik Olofsson, Nordisk chef hos Stripe derfor stadig, at det er emner der kan og bør håndteres bedre.

”Sådanne tekniske fejl irriterer kunderne og skader butikkens goodwill og navn”, siger . ”Mange kunder efterlader kurven i kassen. Det er unødvendigt, det sænker forretningens konkurrenceevne og det besværliggør overgangen til digital handel.”

”Det indebærer også at nethandlens udvikling helt unødigt taber fart. Problemer med at checke sin kurv ud er i princippet helt unødvendigt og kan meget nemt undgås. Butikkerne kan sælge mere hvis de tilbyder en købsoplevelse som virkeligt fungerer smidigt. Et god og enkelt metode er f.eks. Stripe Elements”, slutter han.