Dansk startup gør bagageopbevaring til  en international online-forretning
Hjem NYHEDER Dansk startup gør bagageopbevaring til en international online-forretning

Dansk startup gør bagageopbevaring til en international online-forretning

Af Redaktionen

Over de seneste år har Danmark udviklet flere spændende online rejse-relaterede virksomheder.

Dansk startup gør bagageopbevaring til  en international online-forretningEn af dem er LuggageHero, der aktuelt er til stede i tre byer men med realistiske planer om at være i 39 byer inden 2020. Konceptet er: Nem opbevaring af bagagen hvor du har brug for det, når du har brug for det.
I dag er det et halvt mantra, at alt kan lade sig gøre online. Og i en digital verden er det også tæt på sandheden, hvis man er kreativ. Så når man booker sin rejse online, hvorfor ikke også booke plads til kufferten online, så den kan stå et sikkert sted, fra man checker ud af hotellet, til man skal ud til lufthavnen?
Det var tanken bag LuggageHero, da grundlægger og CEO Jannik Lawaetz startede i 2016 – uden investorer, med omkostningerne barberet ned til et minimum og ved at bruge sin egen opsparing. 3 måneder senere var de første tusind kufferter til opbevaring nået. Aktuelt har Luggage Hero rundet en halv million opbevarings-timer og er tilstede i København, New York og i London. Sidstnævnte by alene har 120 steder at opbevare bagagen.

“Vi har haft ekstrem travlt siden vi startede”, beretter Jannik Lawaetz, CEO og grundlægger af LuggageHero, og fortsætter: “Vi har etableret firmaet fra grunden, selv rejst rundt og lavet alle aftaler med butikker, hoteller og cafeer, hvor rejsende kan opbevare deres kufferter og tasker. Det giver en enorm indsigt i, hvem vi arbejder sammen med, og større tryghed for vores kunder.Vi er som vores kunder og forstår dem fuldt ud.”
Faktisk har Luggage Hero haft så stor succes hos kunderne at både Wonderful Copenhagen og Lonely Planet bakker op omkring ideen og nævner muligheden for deres brugere og følgere.

“Vores kunder har været så glade for konceptet, at vi nu har flere, der fungerer som Brand Heros og hjælper os i arbejdet med at finde gode steder at samarbejde med. Men en stor del af succesen er, at vi ikke kun booker online, men også håndterer betalingen online, så der aldrig er behov for kontanter. Kunderne betaler via Stripe, det er nemt og sikkert og internationalt. Vi har samme betalingsplatform overalt – og vores kunder ved præcis, hvad der sker, når de bruger os, uanset hvor de er,” beretter Jannik Lawaetz.

I starten forsøgte LuggageHero at håndtere betalingerne selv – men manuelle udbetalinger viste sig hurtigt at alt for meget arbejde for den hastigt voksende virksomhed, og de ledte efter en mere skalerbar løsning. “Stripe var det åbenlyse valg for os, som teknologi-baseret virksomhed. Det er nemt at implementere og håndtere og det hjælper os til at udvide vores forretning i mange nye byer internationalt,” afslutter Jannik Lawaetz.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>