Danske boligejeres syn på energioptimering er bekymrende
Hjem NYHEDER Danske boligejeres syn på energioptimering er bekymrende

Danske boligejeres syn på energioptimering er bekymrende

Af Redaktionen

Klimaet fylder meget i mediebilledet og har efterhånden gjort det længe.

Danske boligejeres syn på energioptimering er bekymrendeVidenskaben peger på, at vi lige nu befinder os halvanden til to grader fra en klimakatastrofe, og fortsætter den globale opvarmning med samme hastighed som hidtil, vil vi opleve en varig miljømæssig ødelæggelse inden for de kommende 40 år.

I Danmark har vi sat barren højt og sigter mod en reduktion på 70 procent i udledningen af CO2 inden 2030. Ifølge en række miljøeksperter skal målet nås via en grøn omstilling på transportområdet, flere vindmøller og ikke mindst en større grad af energioptimering i danskernes private hjem. Desværre halter det kraftigt med de private danskeres bidrag til regnestykket, viser undersøgelser fra både 2019 og 2020. Undersøgelserne er foretaget af analyseinstituttet YouGov på vegne af Schneider Electric Danmark.

”Vi har brug for verdenshistoriens største adfærdsændring, hvor vi alle sammen gør en indsats for at nedbringe udledningen af CO2. Det er ikke nok at læne sig tilbage og sætte sin lid til politikere og virksomheder. Desværre kan vi ikke se en positiv udvikling i danskernes vaner og præferencer omkring energioptimering i hjemmet. I stedet ser vi stilstand og i en del tilfælde endda en negativ udvikling,” siger Thomas Andersen, Vice President hos Schneider Electric Danmark, der er global specialist i energioptimering.

I 2019 viste resultaterne af undersøgelsen, at 29 procent af danske boligejere ikke fandt energioptimering i hjemmet relevant. I den tilsvarende undersøgelse fra 2020 er tallet steget til 31 procent.

Ligeledes svarede 27 procent af danskerne i 2019, at de ikke vidste, hvor de skulle finde information om mulighederne for energioptimering i privatboligen. I den tilsvarende undersøgelse for 2020 svarer 28 procent af de adspurgte, at de ikke kender vejen til egne energioptimeringer.

Ydermere erklærede kun 32 procent af de adspurgte i 2019 sig helt enige i, at klimapotentialet for samfundet er stort, hvis danske boligejere bliver bedre til at energioptimere deres private hjem. Det tilsvarende tal for 2020 er endnu lavere og lyder på 29 procent.

”Vi kan konstatere, at der er et misforhold mellem fakta og danskernes viden, hvad angår potentialet ved egne energioptimeringer. Derfor er det enormt vigtigt at få alle til at forstå, at det er nu, vi skal reagere, og at løsningerne til at spare på energiforbruget i privatboligen allerede eksisterer i stor stil,” siger Thomas Andersen fra Schneider Electric Danmark.

Han peger på, at kun 21 procent af danske boligejere ifølge 2020-undersøgelsen har forsøgt sig med automatisering af energiforbruget, hvor der bliver slukket for lyset eller skruet ned for varmen på præindstillede tidspunkter, eller når hjemmets beboere forlader bestemte rum. Netop på dette område eksisterer der et væld af løsninger til at forhindre energispild. For eksempel er det muligt at installere en afbryder, der slukker for al stand by-strøm, som ellers bliver leveret til hjemmets elektriske apparater hele døgnet rundt uden nogen grund. Den indsats fjerner i sig selv 10-15 procent af en gennemsnitlig husstands samlede elforbrug.

Ifølge Det Internationale Miljøagentur står bygninger for 36 procent af den samlede CO2-udledning i EU. Et forhold der understreger områdets potentiale i forhold til at reducere vores klimaaftryk, og som samtidig er anledningen til, at Schneider Electric har taget initiativ til spørgeskemaundersøgelsen.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>