Danske virksomheder udnytter ikke mulighederne for at øge konkurrenceevnen med avancerede teknologier
Hjem NYHEDER Danske virksomheder udnytter ikke mulighederne for at øge konkurrenceevnen med avancerede teknologier

Danske virksomheder udnytter ikke mulighederne for at øge konkurrenceevnen med avancerede teknologier

Af Redaktionen

En ny analyse fra Danmarks Statistik slår fast, at danske virksomheder stadig er i top i EU, når det kommer til digitalisering.

Danske virksomheder udnytter ikke mulighederne for at øge konkurrenceevnen med avancerede teknologier

Danske virksomheder skal bruge deres digitale erfaringer til at komme foran med avancerede teknologier

Men selvom det er en væsentlig faktor for konkurrenceevnen, så er det stadig primært de største virksomheder, der er mest digitale, og det er de inden for de basale it-teknologier. Der ligger derfor et stort potentiale i at udnytte mere avancerede teknologier som kunstig intelligens, 3D-print og internetforbundne sensorer m.m., også for de små og mellemstore virksomheder.

Danske virksomheder har siden 2015 været de mest digitaliserede i EU ifølge EU’s indeks for digitalisering; i 2018 blev førstepladsen dog delt med Finland.

Det betyder, at danske virksomheder står stærkere i forhold til at opgradere til at anvende de mere avancerede teknologier end virksomheder i andre lande i EU, der endnu ikke er kommet langt med basal digitalisering. Og det kan give gevinst i form af en øget konkurrenceevne. Anders Kofod-Petersen, vicedirektør og professor i kunstig intelligens i Alexandra Instituttet ser samme tendens:

– Især små og mellemstore virksomheder har gode muligheder for at rykke nu. En af pointerne i analysen fra Danmarks Statistik er, at de avancerede it-teknologier ofte anvendes i samspil. Fx brugte 54% af de store virksomheder, som har implementeret 3D-teknologi, også industrirobotter. Og det er netop samarbejde på tværs af teknologier der skal til for at skræddersy løsninger til det danske erhvervsliv – for det er her, vi kan få det maksimale ud af de nye teknologier, siger han.

Det er indtil nu mest i industribrancherne samt inden for kommunikation og information, at de avancerede teknologier er implementeret. Her bruger lige over 60% af virksomhederne mindst én avanceret teknologi, mens omkring 12% benytter mindst tre avancerede teknologier.

– Det stemmer meget godt overens med vores billede, hvor vi har løst mange udfordringer fx inden for byggeindustrien med teknologier som deep learning og augmented reality. Men virksomheder i alle brancher kan rykke sig med de avancerede teknologier. Det handler bare om at tænke kreativt og have et klart mål. Det er danske virksomheder heldigvis allerede kendt for at kunne, siger Anders Kofod-Petersen.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>