Danske boligformuer steget 405 milliarder kroner på fem år
Hjem EFTER ARBEJDE Danskerne har boligformue for over 3.000 milliarder kroner

Danskerne har boligformue for over 3.000 milliarder kroner

Af Redaktionen

Værdien af danske ejerboliger er steget mellem 15 til 21 procent de sidste fem år, og den udvikling vil fortsætte, vurderer ejendomsmæglerkæden Estate.

Der følger meget ansvar og mange sure pligter med som boligejer, men nogen gange kan der også være perioder, hvor sliddet bliver belønnet.

Ifølge opgørelser fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret, har ejere af danske ejerlejligheder og villaer de sidste fem år kunnet notere en stigning i den samlede boligformue på 405 milliarder kroner, hvilket svarer til en stigning på 15 pct.

-Med en samlet boligformue på 3.049 milliarder kroner, når vi kigger isoleret på ejerlejligheder og parcelhuse, må man sige, at de sidste fem år har været en god tid at være privat boligejer i. Udviklingen skyldes ikke mindst et lavt renteniveau og en høj efterspørgsel, som markedet ikke helt har været i stand til at svare, fordi der især i vækstområderne mangler boliger, siger Thomas Hovgaard, der er Estates presseansvarlige.

Er man samtidig også ejer af et sommerhus, er der også her grund til at glæde sig. Faktisk er boligformuen for sommerhuse steget mere end for lejligheder og villaer, nemlig med 21 pct., mens den samlede sommerhusformue i 2020 lå på 304 milliarder kroner.

Danske boligformuer steget 405 milliarder kroner på fem år

Danskerne har boligformue for over 3.000 milliarder kroner

-Sommerhuset har især under Corona fået en revival, men der selvfølgelig langt færre sommerhuse end helårsboliger, samtidig med et sommerhus typisk koster mindre end en helårsbolig, men det bliver interessant at se, om den samlede sommerhusformue vil falde efter genåbningen, når behovet for sommerhuse sandsynligvis vil falde, fordi vi kan rejse igen, siger Thomas Hovgaard.

Han forventer, at boligformuen vil fortsætte med at stige over de kommende år.

-Der er ikke noget i vores krystalkugle, der tyder på, at udviklingen vil ændre sig mærkbart. Dansk økonomi er stærk, der er høj beskæftigelse, og der mangler forsat boliger, hvilket betyder, at priserne næppe vil falde. Så vakler man mellem at investere i sin bolig eller i andre værdier, vil boligen nok ikke være et dårligt valg, siger Thomas Hovgaard.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>