En ny Appinio-undersøgelse fra markedsplatformen for genanvendt elektronik, Refurbed, viser, at 60 procent af danskerne vil blive glade for at modtage genanvendt elektronik i gave, mens 37 procent kunne finde på selv at give det i gave.
Tallene får både smil og panderynker frem hos fagperson.
Julen står for døren, og det samme gør det årlige gaveræs, hvor især techprodukter som smartphones er på ønskelisten hos mange. Og selvom glæden ved at give og modtage gaver er altoverskyggende i december, så går det manges næse forbi, at produktionen og overforbruget af især tech-produkter skader miljøet betydeligt.
Hos Refurbed, der har taget det danske marked med storm siden de trådte ind på markedet i 2022, er visionen at gøre danskernes forbrugsvaner af elektroniske produkter mere cirkulære – og meget tyder på, at danskerne har fået øjnene op for genanvendt elektronik.
I en ny undersøgelse, som Appinio har foretaget for Refurbed blandt 1.000 danskere, svarer 60 procent, at de vil blive glade for at modtage genanvendt elektronik i gave. Til sammenligning var tallet 48 procent i 2022, og udviklingen glæder Emma Jefelt fra Refurbed Danmark.
”Det mest bæredygtige elektronik er det, forbrugerne allerede har mellem hænderne, og det er derfor afgørende, at vi som forbrugere bliver langt bedre til at tænke cirkulært, når vi køber elektronik. Derfor glæder det mig da også, at så mange danskere vil blive glade for at modtage genanvendt elektronik i gave, og det er positivt, at tallet stiger. Det vidner om, at vi er på rette vej, men der er stadig meget arbejde foran os,” siger Emma Jefelt, Refurbed Danmark.
Cirkulært forbrug af elektronik er afgørende for klimaet
Danskernes elektronikforbrug buldrer derudad og det samme gælder mængden af elektronisk affald, der nu udgør den hurtigst voksende affaldsstrøm i verden.
En rapport fra The Global E-Waste Statistics Partnership 2020 viser, at den globale mængde e-affald vokser med 2,5 millioner tons om året, og at samtlige mennesker på kloden i gennemsnit hver især genererede 7,3 kilo e-affald på ét år. Samtidig estimeres det i rapporten, at 50 tons kviksølv på globalt plan ender i miljøet på grund af e-affald.
Som befolkning smider danskerne over 100.000 tons elektronik i rodeskuffen eller direkte i skraldespanden – hvert år. Det betyder, at værdifulde ressourcer går til spilde eller decideret går op i røg og CO2.
Derfor får det også panderynkerne frem hos Emma Jefelt, Refurbed, at kun 37 procent af danskerne kunne finde på at give genanvendt elektronik i gave.
”Cirkulære forbrugsvalg spiller en fuldstændig afgørende rolle i at rette op på det klimabål, vi alle har bidraget til at starte, og jeg kan derfor kun opfordre til, at flere danskere får øjnene op for de mange klimamæssige fordele der ligger i at købe genanvendt frem for nyt,” siger Emma Jefelt, Refurbed.
Tre råd fra Refurbed til at gøre julen mere bæredygtig
- Gentænk behovet: Har du eller dine kære reelt brug for en splinterny laptop eller smartphone? Overvej behovet og tænk over, om ikke en genanvendt elektronisk enhed kan opfylde det.
- Køb og ønsk “refurbished” julegaver: Ønsker du at få eller give elektroniske julegaver, anbefales det at gå med en refurbished Betegnelsen dækker over genanvendte enheder, der er istandsatte og ofte er lige så gode som nye til en pris, der er op til 40-50 procent lavere end en tilsvarende fabriksny model. Samtidig spares klimaet for op til 70-80 procent CO2, når man køber en genanvendt elektronisk enhed frem for en fabriksny.
- Genindvind korrekt: Står du med en splinterny iPhone eller bærbar computer, når dansen om juletræet har gået sin årlige trummerum, anbefales det, at din aflagte enhed bliver sendt videre i det cirkulære system, så den kan skabe glæde hos en anden. Det kan ske ved at indlevere den genanvendelse. Hvis ikke, kan enheden afleveres på genbrugsstation, så enhedens materialer kan genbruges og få ny værdi.