Danskerne bruger data, apps og internettet som aldrig før, når det gælder sundhedsrelaterede emner. Men lægerne halter bagud, og det bekymrer IT-Branchen.
En ny undersøgelse, hvor IT-Branchen har spurgt 1.008 danskere om deres sundhedsvaner, viser, at 64% i dag registrerer sundhedsdata om sig selv. Og har man brug for lægefaglig rådgivning og information, så er internettet for 48% af danskerne det første, man søger mod.
”Apps, fitness trackere og internettet bruges i høj grad til at monitorere os selv, og til at få hjælp til at træffe de rigtige valg omkring vores sundhed. Og det er en udvikling, vi vil se vokse ganske voldsomt i løbet af de næste år,” siger Freddy Lykke, formand for IT-Branchens udvalg for sundheds-it og direktør i Sirenia.
Med mere end 400.000 eksisterede sundhedsapps og med fremadrettede årlige vækstrater på gennemsnitligt 47,6% CAGR ser det ikke ud til, at forbrugernes appetit på sundhedsinformation og vejledning bliver mindre de næste mange år.
Sæt sundhedsdata i spil
Danskernes høje forbrug af sundhedsapps betyder også, at den enkelte borger har indsamlet en lang række sundhedsdata, der aktivt kan bruges af sundhedssektoren.
”De informationer, vi indsamler om f.eks. vores bevægelsesmønstre, kalorieforbrug og søvnrytmer i løbet af et døgn, kan aktivt bruges til forebyggelse, tidlig opsporing af sygdomme samt mere effektiv behandling og genoptræning. Så der ligger en kæmpe menneskelig og samfundsmæssig gevinst ved at få disse data i spil,” fortæller Freddy Lykke.
Udfordringen ligger i, at det danske sundhedsvæsen langt fra er klar til at håndtere disse data.
”Hvis man som borger ønsker at dele data fra sin fitness tracker, fra sin kalorieindtagsapp eller sit søvnmønster med sin læge, er det desværre de færreste læger, der i dag kan håndtere dette. Og dermed går en masse vigtig sundhedsinformation tabt, som ellers kunne være afgørende for de fremtidige vurderinger og beslutninger.”
Der er derfor behov for at det danske sundhedssystem indretter sig efter en virkelighed, hvor danskerne i højere og højere grad er gået online med deres sundhed.
Ellers frygter IT-Branchen, at danskerne i højere grad vil fravælge det offentlige sundhedsvæsen, og i stedet søge mod private tilbud, som dels kan være af svingende sundhedsfaglig kvalitet og dels kan være med til at øge uligheden i sundheden i Danmark.
Kvaliteten skal sikres
Med snart en halv million sundhedsapps og mindst ligeså mange hjemmesider og online fora, er det vigtigt, at der sættes fokus på kvaliteten af de sundhedsdata, som en læge skal forholde sig til sammen med patienten.
”Danskerne er allerede gået den digitale vej mht. deres sundhed. Nu haster det med at få sundhedssektoren med og få sikret, at de indsamlede data også har den rigtige kvalitet. Der er både brug for en grundlæggende ændring i sundhedssektoren og for helt konkrete tiltag, hvis vi skal lykkedes med at skabe et effektivt og brugbart fremtidssikret sundhedssystem,” udtaler Freddy Lykke.
IT-Branchen anbefaler derfor:
- At der etableres en offentlig Sundhedsdatabank med borgernes private data, hvor borgerne selv kan lægge data op og styre, hvem der har adgang til disse data.
- At det offentlige sundhedsvæsen i så høj grad som muligt indrettes, så det kan samarbejde med de mange nye digitale borgernære sundhedstilbud.
- At det offentlige sundhedsvæsen aktivt ordinerer sundhedsapps til patienter, hvor det kan understøtte deres sundhed