Danskernes vandforbrug er det mest bæredygtige i Norden

For andet år i træk lancerer GROHE initiativet Vandbarometeret.

Danskernes vandforbrug er det mest bæredygtige i Norden 1En nordisk undersøgelse, der kortlægger nordboernes syn på deres eget vandforbrug. I Danmark står klimadebatten højt på dagsordenen, og rapporten viser, at hver anden dansker dagligt gør sig umage for at reducere sit vandforbrug. Det har vist sig at have en effekt, eftersom Danmark har det laveste vandforbrug pr. indbygger i hele Norden.

Mange steder i verden er der mangel på ferskvand. En ressource, som vi og vores nabolande er privilegerede at have. GROHE’s nylancerede kortlægning Vandbarometeret viser, at Danmark forbruger mindst vand i Norden. I landets tre største byer, København, Odense og Aarhus forbruger man i snit 44.000 liter vand pr. person om året. Til sammenligning anvender resten af Nordens storbyer, i gennemsnit 73.000 liter pr. person om året. Rapporten viser også, at ni procent af danske husholdninger har sanitetsprodukter, der drypper eller lækker. Det betyder, at danske husholdninger spilder tæt på ni millioner kubikmeter vand om året til en værdi af 444 mio. danske kroner.

– Formålet med Vandbarometeret er at anskueliggøre de enorme mængder vand, som dagligt ødsles bort i Norden. Vi vil have flere mennesker til at reflektere over deres vandforbrug og forhåbentlig træffe aktive valg for at reducere det. Denne ødslen og unødige vandspild i kombination med klimaforandringerne gør det vigtigt for alle landene at værne om verdens naturressourcer, siger Peter Juul, General Manager Nordic & Baltic hos GROHE.

Danskerne bedst – svenskerne dårligst Vandbarometeret viser, at danskerne er dem, der i Norden reflekterer mest over deres vandforbrug. Størstedelen, hele 77 procent af befolkningen, tænker over deres vandforbrug flere gange om måneden. Dette adskiller sig markant fra nabolandet Sverige, hvor det tilsvarende tal er 49 procent.