Datto køber israelsk it-sikkerhedsvirksomhed
Hjem LEVERANDØRDATTO Datto køber israelsk it-sikkerhedsvirksomhed

Datto køber israelsk it-sikkerhedsvirksomhed

Af Redaktionen

[KANALPARTNER] Datto, der er specialiseret i cloud-baserede software- og teknologiløsninger skræddersyet til MSP’er (managed service providers) i deres servicering af slutkunderne, har købt den israelske it-sikkerhedsvirksomhed BitDam.

Datto køber israelsk it-sikkerhedsvirksomhed

BitDams cybersikkerhedsplatform sikrer samarbejdsværktøjer som f.eks. Microsoft 365 og Google Workspace mod ransomware, malware og phishingangreb.

Virksomhedens førende overvågningsteknologi er bygget til at stoppe 0-dagstrusler, herunder også dem, der ikke genkendes af kendte malware-signaturer, hvilket sikrer et proaktivt forsvar mod malware- og phishingtrusler i brugerens indbakke, chat eller cloud-drev. I Dattos årlige Ransomware-rapport fortæller MSP’erne år efter år, at phishing er den mest hyppige årsag til succesfulde ransomware-angreb, hvorfor virksomheder har behov for bedre cybersikkerhed.

“Cyber resilience har været en del af Datto, siden vi lancerede vores flagskib Continuity service og Datto Cloud for over et årti siden,” fortæller Tim Weller, der er CEO i Datto. “Opkøbet af BitDam markerer et vigtigt skridt på vores sikkerhedsrejse, og det sker i slipstrømmen af lanceringen af Ransomware Detection i Datto RMM (Remote Monitoring Management). Begge dele giver nye indtjeningsmuligheder for vores 17.000 MSP-partnere i takt med, at antallet af cyberangreb på SMV’erne stiger. Vi er derfor glade for at få BitDams sikkerhedsteam ombord hos Datto og ser frem til at eksekvere en ambitiøs sikkerhedsstrategi for vores partnere.”

Liron Bark, medstifter og CEO af BitDam: “Vi er begejstrerede for at blive en del af Datto og hjælpe med at forme sikkerhedsstrategien til MSP’erne, da cybertruslerne vil fortsætte med at vokse globalt. Takket være det talentfulde hold hos BitDam, hvis teknologiske ekspertise inden for cybersikkerhed har ført vores rejse hertil, kan vores patenterede teknologier med Datto i større grad hjælpe med at beskytte fjernarbejdere, der benytter cloudbaserede løsninger.”

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>