Dell lancerer verdens første professionelle skærm med mini-LED samt nye løsninger til den hybride arbejdsplads
Hjem NYHEDER Dell lancerer verdens første professionelle skærm med mini-LED samt nye løsninger til den hybride arbejdsplads

Dell lancerer verdens første professionelle skærm med mini-LED samt nye løsninger til den hybride arbejdsplads

Af Redaktionen

Dell Technologies lancerer i dag en række nye løsninger til den hybride arbejdsplads, der blandt andet tæller verdens første professionelle skærm med 2K mini-LED med bagbelyst zonestyring, en ny løsning til virtuelle møder samt en ny soundbar til skærme, der optimerer både komfort og produktivitet.

Dell lancerer verdens første professionelle skærm med mini-LED samt nye løsninger til den hybride arbejdsplads

UltraSharp 32 HDR PremierColor-skærmen

“Teknologien spiller en afgørende rolle for, at vi kan udføre vores arbejde bedst muligt i fremtidens hybride arbejdsmiljø. Dells skærme har altid været den perfekte følgesvend til enhver pc, og det er ikke anderledes med vores nye serier. Vi ønsker at hjælpe vores kunder med at yde deres bedste, uden at de skal gå på kompromis med hverken design eller komfort,” siger Anders Bækgaard, Senior Product Manager hos Dell Technogies i Danmark.

2K mini-LED for mere præcise farve

Kreative medarbejdere, der f.eks. arbejder med film, specialeffekter eller animation, er afhængige af skærme, der gengiver farver nøjagtigt. Den nye UltraSharp 32 HDR PremierColor-skærm (UP3221Q) er verdens første professionelle skærm med 2K mini-LED med bagbelyst zonestyring. De individuelt kontrollerede zoner sikrer stor kontrast med de dybeste sorte og lyseste hvide niveauer, samtidig med at glorieeffekten omkring lyse objekter minimeres.

UltraSharp 32 HDR PremierColor kommer med det bredeste farvespektrum (DCI-P3) set i en skærm til virksomheder, med en dækning på hele 99,8%, 4K-opløsning og VESA DisplayHDR 1000, der samlet giver en præcis og ensartet farvegengivelse af film- og videoindhold. Det er også den første 31,5-tommers virksomhedsskærm med et indbygget Calman® Powered colorimeter4, der giver brugerne mulighed for farvekalibrering – med eller uden en tilsluttet pc.

Fastgør den magnetiske soundbar med et enkelt klik

Skærme kan nu let parres med den seneste innovation indenfor lyd. Den nye Dell Slim Soundbar (SB521A) kan fastgøres magnetisk til bunden af skærmen og giver brugeren fleksibilitet til at flytte, vippe og dreje skærmen, uden at soundbaren kommer i vejen. Selvom den nye soundbar er den tyndeste og letteste på markedet, leverer den kraftfuld lyd i høj kvalitet takket være 3,65W-højtalerne – helt uden brug af software.

Meeting Space Solutions giver optimale muligheder for at samarbejde hjemme og på kontoret

For at imødekomme fremtidens hybride arbejdsform, skal virksomheder optimere deres kontorer, så de både kan supportere medarbejdere, der arbejder fra kontoret og samtidig tilbyde gode samarbejdsmuligheder til de medarbejdere, der arbejder fra hjemmekontoret.

Dell Technologies’ nyeste løsning, Meeting Space Solution til Microsoft Teams Rooms, kommer derfor som et komplet økosystem til samarbejde, og inkluderer OptiPlex 7080 Micro, der kører Microsoft Teams Rooms fra Windows, Logitech Tap-kontrolenhed, Logitech lyd- og videoudstyr samt Dells storformatskærme. Ved hjælp af afstandssensoren og mulighed for at deltage i mødet med blot et enkelt klik, kan medarbejdere hurtigt og nemt starte møder op i det fysiske mødelokale og digitalt til de virtuelle deltagere på samme tid.

En UltraSharp til ethvert kontor

Dell lancerer desuden UltraSharp 24 USB-C Hub-skærm (U2421E), der kommer i 16:10-format med ComfortView Plus, der reducerer skadeligt blåt lys, samt UltraSharp 34 Curved USB-C Hub (U3421WE), der er en bred, buet skærm, med stort farvespektrum og indbyggede højtalere, som sikrer en fordybende audiovisuel oplevelse.

Pris og tilgængelighed

  • UltraSharp 32 HDR PremierColor-skærmen (UP3221Q) bliver tilgængelig den 5. november. Pris kommer snart.
  • Dell Slim Soundbar er tilgængelig nu til 440 kr.
  • Dell Meeting Space Solutions til Microsoft Teams Rooms bliver tilgængelig den 15. oktober. Kontakt Dell Technologies’ salgsafdeling for pris.
  • UltraSharp 24 USB-C Hub-skærmen (U2421E) er tilgængelig nu til 2.686 kr.
  • UltraSharp 34 Curved USB-C Hub-skærmen (U3421WE) bliver tilgængelig den 1. december. Pris kommer snart.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>