Den folkekære LK FUGA-stikkontakt bliver intelligent
Hjem NYE PRODUKTER Den folkekære LK FUGA-stikkontakt bliver intelligent

Den folkekære LK FUGA-stikkontakt bliver intelligent

Af Redaktionen

Schneider Electrics nye intelligente stikkontakt kan både spare dig penge og give ro i maven – få overblik over dit energiforbrug og brug strømmen intelligent.

Med en samlet målsætning om 70 procents C02-reduktion inden 2030 er der brug for intelligente, strømbesparende løsninger.

En sådan er den nye smarte LK FUGA®-stikkontakt fra Schneider Electrics smart home-serie, Wiser. Nu bliver den folkekære stikkontakt intelligent, så du fx nemt kan overvåge dit energiforbrug. Og blot en øget opmærksomhed på husstandens elforbrug giver typisk en besparelse på 7-10 procent om året, så det er bare med at komme i gang.

I de fleste danske hjem står en masse el-apparater og sluger strøm – dag ud og dag ind. Især standby-tilstanden er problematisk. Det koster en gennemsnitlig husstand 860 kroner om året og udgør intet mindre end mellem 10-15 procent af en gennemsnitlig families elforbrug. Det er helt unødvendigt, og noget du let kan ændre på, hvis du installerer den nye smart home-stikkontakt.

Stikkontakten er nem at montere og er udformet i det stilrene og velkendte LK FUGA-design. Når den først er koblet op til dit system, kan du med Wiser-appen definere præcis, hvornår den tilsluttede enhed skal være tændt, og hvornår den skal være helt slukket. ”Dumme” enheder bliver smarte, og du har ikke længere behov for smartpærer og andre klodsede smart plugs. Har du flere Wiser-kontakter i hjemmet, kan du desuden slukke dem alle på samme tid med den smarte sluk alt-funktion. Spar på strømmen, når det er unødvendigt og tænd enheder, når du eksempelvis vil skræmme potentielle indbrudstyve væk – du bestemmer.

Den folkekære LK FUGA-stikkontakt bliver intelligentSmart overvågning og automatisk advisering

Ikke alle apparater har en standby-tilstand, og er enten tændte eller slukkede. Lad os tage strygejernet som det gode skrækeksempel. Du er taget hjemmefra og er i tvivl, om du huskede at slukke på kontakten. Moderne enheder har en automatisk slukkefunktion, men har man et apparat af ældre dato, kan tanken om et glohedt jern på brættet give de fleste sved på panden. Her giver det ro i maven at vide, at strømmen er slukket ved kontakten, og er man i tvivl, kan man altid tjekke i Wiser-appen, som naturligvis kan tilgås på farten.

Samme bekymring, men med omvendt fortegn, kan overføres til kummefryseren, som altid skal være tændt. Det vil være en katastrofe, hvis de frosne varer går til på grund af en fejl i elinstallationen. Med Wiser trådløs stikkontakt og Wiser-appen kan du altid se den aktuelle belastning på den tilsluttede kontakt og bliver automatisk notificeret, hvis forbruget på en kontakt overstiger eller falder under en prædefineret grænse. Det giver dig mulighed for at reagere i tide, hvis noget ser forkert ud.

”Vores nye Wiser smarte stikkontakt gavner både miljøet og giver tryghed i hverdagen. Du kommer det unødvendige standby-forbrug til livs og får samtidig en vished om, at dine el-apparater ikke brager derudaf og potentielt kan gøre skade på dig selv eller dine omgivelser.  Du styrer det hele via Wiser-appen, hvor du også løbende kan monitorere og justere dit forbrug. Det har aldrig været nemmere at være miljøbevidst og ansvarlig på samme tid,” siger Martin Hannibal, Product Manager i Schneider Electric Danmark.

Den smarte stikkontakt fra Wiser er ikke afhængig af en Wiser-gateway, men kan også kobles direkte sammen med andre Wiser-enheder i en rumstyringsfunktion, eksempelvis Wiser batteritryk.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>