Den målbare værdi af et HR-system

Imens Danmark langsomt genåbner, efter flere måneders nedlukning af forskellige dele af samfundet, er det et godt tidspunkt at se tilbage og reflektere over hvad man kunne have gjort anderledes, hvis man kunne gå tilbage i tiden og forberede ens virksomhed på de udfordringer der kom.

Den målbare værdi af et HR-system 1
Se den målbare værdi af et HR-system, med CatalystOne.

Mange af vores eksisterende kunder har udtalt at de følte en form for lettelse: For selvom det var en udfordrende tid, havde de heldigvis et digitalt HR-system på plads, der gjorde overgangen fra en fysisk arbejdsplads til en digital arbejdsplads, så meget lettere.

”Da Corona ramte, takkede vi stjernerne hver dag, at vi netop var gået live med CatalystOne HR-systemet. Nu har vi fuld kontrol over hvor mange mennesker der arbejder, hvor mange der er sygemeldt, hvor mange der er hjemsendt osv. ” – OPEN, Sverige.

Implementering af et HR-system er imidlertid ikke en hurtig løsning. Det er ikke noget, du kunne have gået ud og købt dagen før nedlukningen, installeret det og simpelthen fortsat som tidligere.

Det tager tid at finde og implementere det rigtige system og effektivt styre de forandringer, som kræves af jeres organisation. Men i disse tider er det nemt at se fordelene og værdien ved at tage de første skridt imod digitaliseringen af HR.

Konkret forretningsværdi

Lige nu, med usikkerheden om de økonomiske konsekvenser af pandemien, er budgetterne strammere end nogensinde, og vi er alle fokuseret på “need to have” snarere end “nice to have” investeringer. Men vi oplever at rigtig mange virksomheder har indset at HR-systemer hører til i kategorien “need to have”.

Her er nogle af de konkrete forretningsfordele, som CatalystOne HR-systemet skaber, der ikke kun er gode at have i en periode med krise eller usikkerhed:

Data

Et pålideligt overblik over antallet af medarbejder, med mulighed for at skabe rapporter over alt hvad du kan drømme om, for eksempel hvilke medarbejdere der startede i de sidste seks måneder, antallet af eksterne konsulenter – og holde styr på hvor mange medarbejdere der er hjemsendt og hvor mange der er sygemeldt osv.

Fleksibilitet

CatalystOne systemet er fleksibel, så du kan selv oprette brugerdefinerede felter på et øjeblik. Når jeres behov ændre sig, er systemet i stand til at tilpasse sig jeres nye situation uden brug af konsulenter eller IT folk.

“Det er meget lettere for vores HR og ledere, når vi har et system hvor vi løbende selv kan konfigurere og ændre i vores arbejdsprocesser” – Kolonial.no

Distanceledelse

Når mange mennesker arbejder hjemmefra, kan det være vanskeligt at følge op på, hvordan de trives. Et digitalt værktøj til at følge op på både målsætning og trivsel er afgørende. Virksomheder, der benytter e-læring og har de rette digitale værktøjer til at måle deltagelsesraten, kan fortsætte med at udvikle deres ansattes talenter – også under en pandemi.

“Opfølgning på medarbejderne har aldrig været vigtigere, især hvis din virksomhed sætter menneskerne først, som vi gør det i vores organisation.” – TheVIT, Norge

Vækst under nedlukningen

Dem der er blevet nyansat i løbet af pandemien har uden tvivl oplevet en meget usædvanlig onboarding. Men med en 100% digital onboarding-proces sikrer man, at hver nyansat får den velkomst de fortjener, selvom kollegaer og ledere måske er ude af stand til at mødes fysisk.

Hvordan kommer man i gang?

Et komplet overblik over din organisations vigtigste aktiv, de ansatte, er ikke et “nice to have”. Det er uundværligt uanset om det er i forbindelse med strategiarbejde, omorganisering, vækst eller change management, men hvordan kommer du i gang? Vi kan måske hjælpe dig lidt på din vej.

Vi har skrevet en gratis vejledning om køb af HR-systemer, som er et godt sted at starte. Hvis I allerede har besluttet at I vil investere i et HR-system, kan I booke en uforpligtende demonstration af CatalystOne-systemet for at lære mere om hvordan vi kan hjælpe jer med at skabe målbar værdi af et HR-system.