Den rette computer gør dig mere effektiv
Hjem UNDERSØGELSE Den rette computer gør dig mere effektiv

Den rette computer gør dig mere effektiv

Af Redaktionen

Virksomheder kan spare flere tusinde kroner i reparationer per enhed og medarbejderne for dyrebar tid, hvis de vælger en computer med bestemte specifikationer, viser en ny undersøgelse.

Den rette computer gør dig mere effektivDet er afgørende at vælge design og skærm med omhu, når virksomheder udstyrer medarbejderne med en ny computer. En computer med de rette specifikationer og funktioner kan nemlig øge medarbejdernes effektivitet mærkbart, fastslår en ny undersøgelse fra Panasonic TOUGHBOOK.

Undersøgelsen afdækker behovene fra europæiske virksomheder inden for brancher som logistik og shipping, hvor medarbejderne i felten hver dag er afhængige af en computer – også når det gælder deres evne til at være produktive.

De peger på særligt fire områder, der er afgørende for at være effektive:

  • Pålidelighed
    Den rette hårdførhed er vigtig, for ifølge analysefirmaet IDC fejler 18 procent af alle enheder, og en fejlperiode koster i gennemsnit en virksomhed 21.000 kroner i reparationer og tabt arbejdsfortjeneste.
  • Integrerede funktioner
    Muligheden for at integrere ekstra hardware som et termisk kamera eller en stregkodescanner kan øge produktiviteten drastisk. En dedikeret stregkodescanner kan fx scanne koderne tre til fem gange hurtigere end en almindelig tablet.
  • Skærmens kvalitet
    Det kan være næsten umuligt at læse indholdet på en skærm i stærkt sollys. Faktisk kan en lysstærk skærm øge læsehastigheden med hele 25 procent.
  • Ergonomisk design
    Design er ikke blot til af æstetiske hensyn. Eksempelvis kan medarbejdere øge effektiviteten med op til 13 procent, hvis der er placeret fysiske knapper til at fotografere og scanne på begge sider af computerenheden.

Medarbejderne stiller oftest krav til én eller to af ovenstående kvaliteter. Derfor er det også afgørende, at virksomheder vurderer, hvad deres specifikke medarbejdere har behov for med henblik på at være effektive i hverdagen, fastslår Jan Kaempfer, der er marketingdirektør for Panasonics Mobile Solutions Business Division i Europa.

”Der er en myriade af forskellige typer feltarbejdere, og de varetager hver deres unikke opgave i forskellige krævende miljøer. Nøglen til at give medarbejderne mere tid til at løse disse opgaver er computerenheder, der matcher deres behov,” siger han og uddyber:

”En enhed, som er intuitiv, hurtig, effektiv og udholdende, kan spare medarbejdere for tid, som giver dem mulighed for at fokusere på ting, som betyder noget for dem; tid til at være innovative, tid til at lære, tid til at udvikle sig eller helt enkelt mere tid med familie og venner.”

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>