Digitalisér eller gå hjem: optimering af logistik
Hjem NYHEDER Digitalisér eller gå hjem: optimering af logistik

Digitalisér eller gå hjem: optimering af logistik

Af Redaktionen

Europas veje ser meget trafik – 70% af alle varer transporteres med lastbiler.

Digitalisér eller gå hjem: optimering af logistikBranchen er desværre præget af manglende effektivitet – for eksempel er 20% af alle ture uden nyttelast.

Sub-optimal ruteplanlægning er kernen i problemet, og det koster operatørerne. De er allerede nødt til at kæmpe med høje omkostninger. I gennemsnit bruger EU-operatørerne omkring 40.000euro alene på brændstof pr. lastbil, og det er kun 20% – 33% af deres samlede omkostninger. Køreture uden last strækker marginerne endnu tyndere med spild på brændstof, tid og arbejde. Et andet problem er den skade dette medfører for miljøet. Tunge køretøjer, der også omfatter busser, genererer omkring 25% af CO2-udledningen og 5% af den samlede udledning af drivhusgasser i EU. (Ligesom standarderne for CO2-udledning strammes til, ligeså stiger presset på operatørerne også.)

Planlæggere har det svært når de planlægger ruter. De skal overveje længden og prissætningen på ture, strækninger uden last, og om en fører skal vente på at kunne load en ny last på en destination eller køre videre til det næste depot eller kunde. Deres job er fyldt med usikkerheder og kompleksiteten af at koordinere med dynamiske elementer.

Løsningen på den manglende effektivitet inden for branchen er indlysende. Roland Berger, det tyske management konsulentfirma, påpeger at “Teknologiske fremskridt giver store muligheder for, at aktørerne i branchen kan opnå højere effektivitet og lavere driftsomkostninger.”

Disse fremskridt stammer fra digitaliseringen, som eksponerer branchens sårbarheder. At tage digitalisering til sig kan reducere omkostningerne per køretøj dramatisk med op til 40%, rapporterer Roland Berger. Mange af de store spillere er allerede igang. For andre er den gode nyhed, at der er stadig tid til at omstille sig. Her er et kig på de teknologier, som operatørerne burde implementere.

#1: Cloud

Hvis du endnu ikke er gået over til en Cloud løsning, så er det på tide at gøre det nu. Det sparer på it-omkostningerne, samtidig med at din og dine kunders oplevelser forbedres – og det er skalerbart og kan vokse sammen med din virksomhed. At have en Cloud løsning giver dig også mulighed for at konfigurere softwaren efter dine behov. Tænk på ‘Amazon-effekten’, som den hedder. Du kan f.eks. kontrollere statusen for dine ordrer i realtid. Det er Clouden der gør det muligt. Overvej nu, hvordan det kan bruges i din virksomhed, og hvad du kan gøre med den teknologi.

Med en Cloud løsning kan du oprette KPI’er til Business Intelligence (BI) værktøjer og rapportering. Det giver dig mulighed for at få en centraliseret synlighed i din virksomhed og meget mere. Dette er grundlaget for brugbar data og intelligens, som kan hjælpe dig med at levere en bedre kundeoplevelse.

I transport- og logistikbranchen har du brug for infrastrukturen i en sådan Cloud løsning, hvilket faktisk giver dig et pålideligt datacenter, som du kan tilgå fra enhver enhed hvor som helst. For eksempel kan intelligent ruteoptimering hjælpe planlæggere og chauffører med komplekse logistiske processer til at arbejde mere optimalt. Det tunge arbejde er gjort for dig, så at sige.

En anden fordel er, at du bruger eksterne servere på nettet. Genskabelse af data ved nedbrudg af it-systemer er hurtig og enkel. Du skal heller ikke bekymre dig om softwareopdateringer. Alt dette bliver gjort for dig. En Cloud løsning er også mere sikker, da der foretages regelmæssige sikkerhedsrevisioner for dig.

#2: Data og the Internet of Things (IoT)

Virksomheder med transport- og logistikprocesser, der omfatter analyser kan generere yderligere 3 til 5% afkast på salg, rapporterer McKinsey. Men før du kan analysere dine data, skal du indsamle dem.

Data er ikke raketvidenskab. Det er værdifulde oplysninger om din virksomhed. Det er her, at IoT kommer ind, og også dét er enkelt. Ting er forbundet til internettet. Dette kunne være en kaffekande, en termostat, maskiner på en fabrik eller i denne sammenhæng køretøjer.

IoT som anvendes i transport kan indsamle data via software eller sensorer på din flåde og derefter sende disse oplysninger til et flådestyringssystem i skyen. Disse data kan være alt fra brændstofeffektivitet i realtid, hvordan chaufførerne håndterer deres lastbiler, hvor lang tid der bruges på at loade og unloade, og om chauffører holder sig til deres ruter, for blot at nævne nogle eksempler. Disse oplysninger kan implementeres i dine strategier og de næste skridt.

IoT kan også hjælpe på andre måder. Chauffører kan have mobilenheder, der forbinder dem med dine planlægnings- og optimeringssystemer. Tag f.eks. ruteplanlægning. Det rigtige værktøj kan planlægge de mest effektive ruter (både før eksekvering og i realtid), og chaufførerne kan hente disse oplysninger ned på deres mobile enhed, eller det kan sendes til dem online. Dette kan føre til betydelige effektivitetsgevinster: op til 50% mindre tid brugt til planlægning og op til 25% mindre kørsel.

#3: Kunstig intelligens

En anden mulighed for at reducere omkostningerne er kunstig intelligens (AI). Det er AI, der kan forudsige hvornår der opstår et behov for vedligeholdelse, ved brug af statistiske modeller, analyse i realtid og algoritmer, der kan spotte mønstre i data fra software, sensorer, vedligeholdelseslogs og andre kilder.

Ifølge Market Research kan AI øge produktiviteten med 20% og reducere vedligeholdelsesomkostningerne med 10%. Dette er især vigtigt i betragtning af omkostningerne ved at betjene en lastbil. I Storbritannien alene steg omkostningerne med 4,7% i 2018 på grund af brændstofspriser og usikkerheden vedr. Brexit. I hele Europa stiger omkostningerne ved lastbiltransport, også på grund af brændstofpriserne, og på grund af manglen på kvalificerede chauffører.

AI kan faktisk bruges på mange forskellige måder i branchen, såsom billedgenkendelse. Man kan også udtrække data fra en pakke, såsom størrelse og vægt. Derudover kan det bruges til at spotte afvigelser, forudsige leveringstider og afsløre svindel, for blot at nævne nogle få fordele.

AI er ikke en løsning på alt. Man skal være specifik i kravspecifikationerne om hvad man gerne vil have, før at det kan lykkes. AI analyserer et datasæt for at generere en algoritme som kan bruges til at forudsige resultater af lignende datasæt i fremtiden. Man programmerer altså ikke algoritmen. Man lærer algoritmen fra dataene.

Det er sådan man kan afsløre tegn på svindel. Et eksempel kunne være chauffører, der bruger firmaets brændstofkort. Hvis nogen bruger deres kort til at fylde benzin i deres personlige køretøjer eller indtaster forkerte kilometertællere ved pumpen, når de køber benzin, så vil algoritmen registrere det. AI algoritmer, der kender køretøjernes gennemsnitlige kilometer pr. liter og tankkapacitet, vil markere det faktum, at de købte liter benzin ikke stemmer overens med afstanden med påfyldningen af brændstof. AI kunne også opdage, om nogen tager længere pauser, eller om det generelt tager længere tid at fuldføre en rute, end det burde.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>