Digitalisering i forsyningsselskabet
Hjem Nyheder Digitalisering i forsyningsselskabet

Digitalisering i forsyningsselskabet

Af Redaktionen

Hvor meget og hvornår?

Mange små og mellemstore forsyningsselskaber ønsker at arbejde mere med digitalisering.

Man er med, vil gerne mere, men hvor meget og hvor hurtigt? Og hvad må det koste? Hos Nyborg Forsyning er de parate til at få mere ud af deres opsamlede data og har derfor indgået et uforpligtende samarbejde med en ekstern rådgiver.

Hver eneste dag bliver der opsamlet et hav af data hos Nyborg Forsyning. Selskabet bliver stadig mere digitaliseret, og der er et stort ønske om online data, døgnet rundt. Både ledelse og driftsfolk vil vide, hvordan det ser ud lige nu og her, ikke tal fra i går. Og da teknologierne er til stede, kommer der en logisk forventning om at bruge dem. Alligevel er der en tvivl hos ledelsen i Nyborg om, hvilke teknologier man skal satse på, og hvor hurtigt man skal digitalisere. Får man nok ud af de data, man har?

– Der er mange overvejelser, for selvfølgelig er vi digitaliserede, og vi opsamler hele tiden en masse data. Men spørgsmålet er, om vi kan få noget mere ud af de data. Bruger vi dem ordentligt? Det ville vi gerne prøve at finde ud af, for vi har en formodning om, at vi ikke gør, men det er svært for os selv at afgøre. Vi har brug for, at nogen kigger på os udefra, siger Jan Sørensen, der er driftschef hos Nyborg Forsyning.

Derfor gik han i dialog med procesingeniør Julie Nielsen hos rådgivningsvirksomheden Krüger uden i første omgang at bestille nyt styringssystem eller andre færdiglavede løsninger. Han havde brug for en, der kunne kigge på selskabet udefra, og som han kunne gå i åben dialog med. For Jan Sørensen er det ikke svært at se, hvordan de forskellige data ser ud, men hvad nu, hvis man ser på forskellige typer data i sammenhæng med hinanden? Nogle målinger kommer online, nogle kommer fra analyser på laboratoriet, andre igen er egne observationer på, at noget har ændret sig.

Digitalisering i forsyningsselskabet– Det er svært for os at se, men en procesingeniør kan se sammenhængen i tallene. Vi har en vis procesviden, men andre er bedre til det, fordi de arbejder med det hele tiden. Vi nørder jo ikke med tallene hver dag, siger han.

UFORPLIGTENDE SAMARBEJDE

Efter et opstartsmøde fik Julie Nielsen tilsendt en masse data. Hun og kollegerne kiggede så på dem over et par uger, samkørte data fra den ene og den anden kilde og visualiserede sammenhængene. Pointen er, at det kan være svært at fange afvigelser og se det store billede i en travl hverdag.

– Vi har gjort nogle observationer ved at se på sammenhængene mellem forskellige typer data og sat dem i sammenhæng med samtaler, som vi har haft med Nyborg Forsyning. Det danner grundlag for et idékatalog med forslag til, hvordan data kan bruges til at nå de mål, som forsyningen har både driftsmæssigt og i forhold til at lette de daglige arbejdsgange. F.eks. spørger vi de driftsfolk, der kører ud til anlæggene: Hvorfor gør I sådan? Hvad leder I efter? Det behøver ikke ende i forslag om en ny digital løsning. Det kan f.eks. også være en top 10 checkliste over ting, de skal tjekke, når de er derude. Jeg forsøger at tale digitaliseringen ind i DERES hverdag, siger Julie Nielsen.

Hun påpeger, at selv om der jo ER meget fokus på digitalisering, er ikke alle forsyninger kommet lige langt. Måske er man ikke klar til avanceret styring, måske står man over for centralisering af renseanlæg. Har man større ambitioner i forhold til miljø, har man fokus på driftsikkerhed, eller står automatisering højt på listen? Det arbejder hun så ud fra.

– Data er ikke bare noget, vi ganger, lægger til og trækker fra. Vi samler en masse data, smider dem op i luften og laver samkøringer på tværs. Det bliver ikke bare til kolde tal, men derimod former vi dem ned over den forsyning, det handler om. Vi snakker ikke om en stor digitaliseringsstrategi, hvis ikke selskabet har ressourcer eller er klar til det, siger Julie Nielsen.

FLERE MØNSTRE OG FÆRRE OVERRASKELSER

Netop den tilgang har været positiv for Jan Sørensen. Det kan godt være, at det ender med en anbefaling om at digitalisere noget mere overordnet eller på et bestemt område, men det er ikke det afgørende. Udgangspunktet er, at Nyborg Forsyning gerne vil blive klogere på og få noget mere ud af sine data.

– Når det bliver præsenteret for os visuelt på nogle kurver, så kan vi jo godt se, at der er et problem her eller der. Det er også muligt, at der er sket indtastningsfejl, eller at noget ikke står optimalt. Vi fandt f.eks. ud af, at vi kan lære af kurverne at dosere kemikalier alt efter fosformængden og dermed reducere brugen af kemikalier, hvis der er mindre fosfor i slammet. Havde vi kunnet se det på en kurve tidligere, så havde vi reageret på det og brugt kemikalierne bedre. Og dermed skånet både pengepung og miljø, siger Jan Sørensen.

Tilsvarende kommer der ikke så mange hovsa´er med energiudnyttelsen, fordi man kan se variationerne nu. Er det fordi, man har brugt meget strøm i dag, kørt for længe på de høje nagler, eller er det fordi, at iltmåleren i spildevandet, der bestemmer, hvor meget strøm blæseren skal bruge, er beskidt?

– Er den det, kan den komme til at puste mere ilt end nødvendigt, og det koster energi. Der sker mange ting i løbet af en hverdag på et renseanlæg, så vi får ikke opfanget alt. Tilsvarende kobler vi os også op på vejrradar, så vi kan få mere nøjagtige tal og blive varslet hurtigere, så vi kan nå at reagere ved kraftig regn. Vi vil gerne vide hurtigst muligt, hvor meget spildevand, der pludselig kommer, siger Jan Sørensen.

BEDRE ENERGIUDNYTTELSE MED STYRING

Om det munder ud i et nyt styringssystem eller andre former for digitalisering er for tidligt at sige. Nyborg Forsyning havde dog i forvejen besluttet sig for at bruge en ny online styring fra Krüger kaldet Hubgrade™ – indenfor ANITA™ Mox-processen, hvor der omsættes et højt indhold af kvælstof fra spildevand. Det er intelligent udnyttelse af kvælstof og energi af slammet på et renseanlæg.

– Systemet bliver nu bygget ind i vores PLC styring, og det ligger i Hubgrade styringen, at det foretager beregninger af de små variationer. Styringen skal tage sig af det interne rejektvand fra vores slampresse, som vi leder til ANITA ™ Mox-anlægget. Online målere fortæller os, hvad anlægget kan klare, siger Jan Sørensen.

Det er en slags mellem-rensetrin, forsyningen lægger ind for at få mere plads i den biologiske rensning. Det er nødvendigt, fordi flere lokale virksomheder udleder mere spildevand, og samtidig er man i gang med at nedlægge mindre renseanlæg. Gassen, der trækkes ud af slammet, brændes af i en gaskedel, mens overskudsvarmen forsyner egne bygninger eller bruges i fjernvarmeforsyningen.

– Nu ser vi, hvordan det går med Hubgrade styringen i denne proces, og så vurderer vi, om vi skal udvide styringen til andre områder eller foretage os andre ting. Det giver samarbejdet mulighed for. Vi kigger på det hele med friske øjne, siger Jan Sørensen.

Denne artikel er oprindeligt bragt i Teknik & Miljø september 2021

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>