Digitalt dragtsystem øger sikkerhed og overblik
Hjem NYHEDER Digitalt dragtsystem øger sikkerhed og overblik

Digitalt dragtsystem øger sikkerhed og overblik

Af Redaktionen

Ny digital dragthåndtering sikrer ESVAGT mod fejl på dragter og redningsveste.

Digitalt dragtsystem øger sikkerhed og overblik

Både de specialdesignede arbejdsdragter og redningsveste i ESVAGT er nu blevet udstyret med stregkoder, så det er enkelt at spore hver enkelt dragt – uanset hvor i flåden, den befinder sig. Det bidrager til øget sikkerhed og tryghed i arbejdet.

Det er helt afgørende for at kunne levere sikkerhed og support til søs, at man kan stole på sit udstyr.

Derfor bliver alle ESVAGT’s cirka 1.500 specialdesignede arbejdsdragter indkaldt til syn og certificering mindst en gang om året, og det arbejde er nu blevet både enklere og mere effektivt med en ny digital løsning.

“Vi digitaliserer arbejdsgangen, hvilket fjerner en række manuelle opgaver og gør det betydeligt nemmere at bevare overblikket og sikre, at alle dragter er certificerede og klar til brug”, siger Lars Knudsen, Head of IT i ESVAGT.

Færre løft

Det nye system sparer tid og mindsker risici for fejl:

“Tidligere var der flere dokumenter tilknyttet hver dragt, og det var en tidskrævende proces at opdatere og vedligeholde oversigten over dragterne”, siger Service Manager Søren Westphal:

“Digitaliseringen gør dragthåndteringen papirløs, sparer tid og øger kvaliteten. Samtidig undgår vi eventuelle indtastningsfejl, fordi det er stregkodebaseret og enkelt at bippe dragterne ind og ud. Det giver ydermere et betydeligt løft til ergonomien, at man slipper for en række tunge løft med at håndtere dragterne”, siger Søren Westphal.

Digitalt dragtsystem øger sikkerhed og overblikØger sporbarhed og sikkerhed

Med digitaliseringen får man et vigtigt redskab til at sikre sporbarhed. Det er praktisk i forhold til forsvundne dragter og lånedragter, men også vigtigt i forhold til at finde fejl og rette dem:

“Digitaliseringen bidrager både til det praktiske i hverdagen og til effektiviteten. Først og fremmest er digitaliseringen et vigtigt skridt i at forbedre sikkerheden for vores søfolk og kvaliteten af vores arbejde, fordi den digitale registrering styrker overblikket”, siger Lars Knudsen.

Udover certificeringen af søfolkenes personlige arbejdsdragter bliver flådens cirka 600 arbejdsredningsveste tilsvarende omfattet af den digitale certificering.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>