Disse skader tager livet af mobile enheder
Hjem UNDERSØGELSE Disse skader tager livet af mobile enheder

Disse skader tager livet af mobile enheder

Af Redaktionen

Håndholdte enheder går i stykker hver eneste dag, og i langt de fleste tilfælde skyldes det, at enheden bliver tabt, viser en ny undersøgelse.

Disse skader tager livet af mobile enheder1,2 meter. Så langt er det typiske fald, når en person taber en mobil enhed. Og en tur som denne er oftest det, der ødelægger håndholdte enheder, viser en ny europæisk undersøgelse, som Opionion Matters har foretaget på vegne af Panasonic TOUGHBOOK.

Således svarer 45 procent af 1.250 europæiske brugere af håndholdte mobilscannere i eksempelvis logistik- og lagerbranchen, at de har oplevet enheder, som går i stykker på grund af slag og stød som følge af tab.

Foruden de fysiske slag er det elementer som vand og varme, der forårsager flest skader, lyder konklusionen.

29 procent af de afspurgte har oplevet, at en enhed er blevet beskadiget af at blive efterladt for lang tid et for varmt sted, mens 24 procent har oplevet at fejl på en enhed skyldes vandskade. Alle tre skader er historisk set typiske for mobile enheder, viser tal fra analysebureauet Statista , men i transport-, logistik-, lager- og detailbranchen er enheder særligt udsatte.

”Presset er højt i de virksomheder, hvor man bruger mobile stregkodescannere i dagligdagen – her tæller hvert sekund. Arbejdsmiljøet er ofte hårdt for enhederne, og det betyder mange slag, knubs og deraf elektronikskader. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at virksomheder forstår, betydningen af ergonomisk design og robusthed,” siger Jan Kaempfer, Panasonics marketingschef for Mobile Solutions Business Division i Europa.

Med slag, vand og varme som de klassiske kilder til skader er det heller ikke en overraskelse, at de fleste fejl ifølge undersøgelsen vedrører batteriet, skærmen eller knapperne. For at undgå netop den type skader savner de fleste af de adspurgte, at de enheder, som de bruger i dagligdagen, har udstyr som ridsefri skærme, stropper og hurtigt udskiftelige batterier, så enheden ikke skal sendes til reparation alene på grund af batteriskade.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>