Droner bliver en del af fremtidens sundhedsvæsen
Hjem NYHEDER Droner bliver en del af fremtidens sundhedsvæsen

Droner bliver en del af fremtidens sundhedsvæsen

Af Redaktionen

Falck vil sætte patienterne i centrum og bringe dem og hospitalerne tættere på hinanden.

Droner bliver en del af fremtidens sundhedsvæsenEn måde at gøre det på er med sundhedsdroner, som Falck tester med offentlige partnere.

Vi kender droner, som børnene leger med i haven, drone-film og måske droner i militæret. Men droner er meget mere end det, og nu tester Falck, hvordan droner kan være en hjælp inden for sundhed og behandling.

”Droner bliver en del af fremtiden i sundhedsvæsnet. Den lige luftvej mellem patienter og hospitaler kommer til at spare tid og penge til gavn for både patienterne og de offentlige sundhedsbudgetter,” siger Nicolai Søndergaard Laugesen, der er ansvarlig for Falcks droneprojekt og kontrakterne med de offentlige kunder.

Han tror på, at droner på et tidspunkt kommer til at kunne flyve med både medicinsk personale og patienter, men til en start bliver det ikke flyvning med mennesker.

”Vi skal bidrage til, at specialiseret hjælp fra store hospitaler kommer tættere på patienten – også i udkantsområderne. Med droner kan fx blodprøver og medicin komme hurtigt frem, og det vil give hurtigere diagnose og bedre behandling,” fortæller Nicolai Søndergaard Laugesen.

Løsninger i fællesskab

Udgangspunktet for Falck er at udvikle innovative løsninger til gavn for patienterne, og derfor sker udviklingen i tæt samarbejde med offentlige partnere på hospitaler, universiteter og i regionerne.

”Som en aktiv medspiller i det danske sundhedsvæsen er vi dybt optagede af at videreudvikle det danske sundhedssystem sammen med forskningen og hospitalsvæsenet og i fællesskab finde på løsninger, som både gør os mere effektive, og som kommer patienterne til gode,” forklarer Nicolai Søndergaard Laugesen.

”Vi skal have patienten i centrum. Både når vi kører ambulance, og når vi udvikler nye ydelser til fremtiden.”

Nicolai Søndergaard Laugesen påpeger desuden, at selv livsvigtig transport bliver grønnere med emissionsfri droner i sundhedsvæsnet, fordi megen transport i dag foregår på fossile brændstoffer.

Falck er i øjeblikket en del af projektet HealthDrone sammen med Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus og de private partnere Holo, Unifly og Scandinavian Avionics. Falck medvirker også i droneprojekter i Sverige.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>