Fiat Professional er klar med de danske varianter og priser på den komplet elektriske E-Ducato.
Priserne starter på 394.900 kr. for kassevognen Ducato L2H1, der har en rækkevidde på op til 174 km WLTP, klimaanlæg, bakkamera og parkeringssensor bagtil som standard.
Snart bliver det muligt at nyde de kendte Ducato-styrker i en elektrisk udgave. For selvom E-Ducato har en ny elektrisk motor med 122 hk og 280 Nm holder den også fast i de klassiske fordele, der har gjort Ducato til en af de mest populære varebiler på det europæiske marked i 40 år. Den har stadig en høj lasteevne og stor varerumsvolumen, og den er stadig driftssikker og har lave driftsomkostninger. Og nu er de danske priser og udstyrsvarianter klar.
Priser fra 394.900
E-Ducato kommer til Danmark som både kassevogn, chassis og combi (persontransport). Den kommer med to mulige batteripakker på 79 kWh og 47 kWh, der giver en rækkevidde på henholdsvis 283-219 km og 174-134 km WLTP afhængig af varianten. Som kassevogn kan størrelserne L2H1, L2H2, L3H2 og L4H3 fås med batteripakken på 47 kWh, mens L3H2 og L4H3 desuden også kan fås med 79 kWh. E-Ducato kassevognen har desuden et højt niveau af standardudstyr og byder på bl.a. AEBS (Safety Brake), LDWS (Lane Departure Warning System), elbetjente sidespejle med varme, automatisk aircondition, radio med 5’’-touchskærm og DAB, dobbelt passagersæde i midten med 3-punktsseler, bakkamera, parkeringssensor bagtil og sortlakeret kølergrill. Prisen starter ved 394.900 kr. med den lille batteripakke og 521.325 kr. for den store.
Chassis fra 397.087 kr., combi fra 560.693 kr.
E-Ducato som chassis kommer i to varianter nemlig L2 og L3, der begge kan fås med batteripakken på 47 kWh, mens L3 også fås med 79 kWh. Standardudstyret omfatter her bl.a. AEBS og LDWS, klimaanlæg, elbetjente sidespejle med varme, dobbelt passagersæde i midten med 3-punktsseler, radio med 5’’-touchskærm og DAB samt bagstang med lysklynge. Priserne starter ved 397.087 kr. for L2 og 402.852 kr. for L3.
Som combi kommer den ligeledes med begge batteripakker. Desuden byder den som standard på bl.a. enkelt passagersæde foran, AEBS, LDWS, elbetjente sidespejle med varme, radio med 5’’-touchskærm og DAB, bakkamera og parkeringssensor bagtil. Prisen starter ved 560.693 kr.
100 km på under 30 minutter
Alle varianter af den nye E-Ducato kommer som standard med et mode-3-kabel samt en lader på 11 kW, som kan opgraderes til 22 kW. Begge ladere kan kombineres med en DC-lader til hurtigopladning. En batteripakke på 47 kWh, der bliver opladet med 11 kW, er under 5 timer om at blive ladet fuldt op. Med 22 kW tager det 2 timer og 25 minutter, og med hurtigopladning tager det under 50 minutter at lade batteriet op til 80 procent, og strøm til 100 km tager under en halv time. Batteriet er udviklet specifikt til E-Ducato og består af enten 3 eller 5 pakker på 15,8 kWh. De er parallelforbundne, hvilket giver den unikke fordel, at hvis en af pakkerne bliver beskadiget, kan E-Ducato fortsat køre videre modsat biler med serieforbundne batterier, der standser.
Køreindstillinger og opkoblingsservices
Alle varianter af E-Ducato kommer også med forskellige køreindstillinger, der sikrer det optimale setup til enhver opgave. ‘Normal’ giver perfekt balance mellem præstationer og rækkevidde, ‘ECO’ forøger rækkevidden, og ‘Power’ sikrer maksimale kræfter til de tunge jobs. Samtidig har E-Ducato funktionen E-Breaking, der genvinder el til batteriet og dermed forlænger rækkevidden, når foden løftes fra speederen. Når batteriniveauet nærmer sig nul, får føreren en advarsel, og E-Ducato aktiverer automatisk den særlige ‘Turtle Mode’, der sænker farten og præstationerne for at forlænge den tilbageværende rækkevidde, så man kan nå et ladepunkt. Desuden kommer E-Ducato med en række opkoblingsservices, så man bl.a. kan planlægge opladning og få overblik over ture og data om bilen.
E-Ducato kommer til Danmark ultimo juni og kan bestilles hos Fiat Professional-forhandlere nu.