EdTech Denmark konstituerer bestyrelse med fire nye medlemmer
Hjem NYHEDER EdTech Denmark konstituerer bestyrelse med fire nye medlemmer

EdTech Denmark konstituerer bestyrelse med fire nye medlemmer

Af Redaktionen

Danmarks sammenslutning af aktører inden for læringsteknologi, EdTech Denmark, har på generalforsamlingen netop konstitueret en ny bestyrelse med nye medlemmer fra Rødovre Kommune, Vestegnens HF og VUC, itslearning og CxD -Child Experience Design.

EdTech Denmark konstituerer bestyrelse med fire nye medlemmerEdTech Denmark afholdt fredag den 23. oktober sin første virtuelle generalforsamling. Dette ledte til valg af fire nye medlemmer af foreningens bestyrelse: Angélique Espensen adm. direktør hos itslearning, Aviaja Borup Lynggaard, CEO CxD -Child Experience Design, May Brandt, Vicedirektør Vestegnen HF & VUC samt Tina Lykkegaard Marker, Skolechef Rødovre Kommune.

Generalforsamlingen ledte yderligere til genvalg af Thomas Overholt Hansen, Director of business development, Clio, Anne Malberg Horsager, Program Direktør, DTU Learn for Life, Kurt Gammelgaard, CIO, UCL og Jesper Knoop-Henriksen, Head of Education, Google Danmark & Island.

En stærk sammensætning

Ifølge foreningens formand, Thomas Overholt Hansen, bliver den nye bestyrelsessammensætning afgørende for, at den to-årige gamle forening kan fortsætte sin kraftige vækst.

– Siden årsskiftet er vores medlemsgruppe vækstet med 200%, og Edtech Denmark består nu af mere end 60 private og offentlige organisationer, der alle har det fælles mål at være med til at fremme forståelsen og anvendelsen af læringsteknologi i og fra Danmark, forklarer Thomas Overholt Hansen.

– Med den nye bestyrelsessammensætning er vi rigtig godt rustet til at brede vores medlemsskare endnu mere ud og øge fokusset på læringsteknologi i Danmark.

Ny medlemsbåret aktionskomite skal øge fokus på edtech i Danmark

For at skabe øget fokus på læringsteknologi, har Edtech Denmark netop stiftet en såkaldt aktionskomite. Den nye komite består af foreningens medlemmer samt andre relevante interessenter der, i samarbejde med foreningens direktion, vil få til opgave at skabe øget værdi for foreningens medlemmer samt øget fokus på læringsteknologi i og fra Danmark.

Den nye komite vil blive anført af Mathias Lund Schjøtz, der som en af foreningens oprindelige grundlæggere træder ud af foreningens bestyrelse for at kunne hellige sig indsatsen i den nye aktionskomite.

– Da vi tilbage i 2016 fik ideen til Edtech Denmark, var kongstanken af skabe en bevægelse mod udvikling og nye samarbejder mellem alle, der beskæftiger sig med at forstå, udvikle eller distribuere læringsteknologi i Danmark, forklarer Mathias Lund Schjøtz.

– I dag er ambitionen stadig den samme, men fundamentet blot endnu stærkere. Derfor er det vores ambition virkelig at sætte fart på udvikling, og det bliver den væsentligste opgave for den nye komite.

Mathias Lund Schjøtz er i forlængelse af hans nye rolle blevet valgt ind som selvsupplerende medlem af Edtech Denmarks bestyrelse.

På udkig efter ny direktør

På Edtech Denmark’s generalforsamling blev det yderligere annonceret, at foreningen er på udkig efter en ny direktør.

Den nye ansættelse vil ske med start i det nye år, når foreningens nuværende kontrakt med Thor Ellegaard, der i øjeblikket er ansat som stedfortrædende direktør, udløber omkring årsskiftet.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>