EET Europarts Danmark kåret som landets bedste IT-distributør
Hjem NYHEDER EET Europarts Danmark kåret som landets bedste IT-distributør

EET Europarts Danmark kåret som landets bedste IT-distributør

Af Redaktionen

EET Europarts er netop blevet kåret som landets bedste distributør blandt 100 danske IT-virksomheder – det sker i forbindelse med, at Computerworld har offentliggjort deres Top 100 liste.

EET Europarts Danmark kåret som landets bedste IT-distributørIfølge virksomheden selv er det et team af kompetente medarbejdere, der er den primære årsag til, at EET i år løber med prisen som ’Årets Distributør’.

I et skarpt felt blandt nogle af landets dygtigste IT-distributører kan EET Europarts Danmark glæde sig over at være røget ind på en flot førsteplads, da Computerworld netop har løftet sløret for vinderen i kategorien ’Bedste Distributør’, som er en af de i alt 22 specialkategorier. Prisen uddeles til den danske distributør, som i løbet af året har klaret sig bedst vurderet ud fra nøgletal fra selskabernes to seneste offentligt tilgængelige regnskaber.

Hos EET Europarts Danmark er man naturligvis utrolig stolt over at modtage en så betydningsfuld og anerkendt pris.

”Det er med stor glæde, at vi har modtaget Computerworld’s pris ’Årets Distributør’. Hos EET har vi altid relationen i centrum – her er det mennesker, der handler med mennesker, og det er derfor helt afgørende, at vi hver dag kan stille med et team af de mest kompetente specialister. Gennem vores mangeårige brancheerfaring har vi desuden udviklet et højteknologisk lager, hvor avancerede robotter i samspil med dygtige kollegaer hver dag bidrager til gode kundeoplevelser. Der er derfor heller ingen tvivl om, at prisen som ’Årets Distributør’ skal dedikeres til vores fantastiske medarbejdere” siger Mikael Thulin, Adm. Direktør hos EET Europarts.

Spørger man blandt virksomhedens kunder, er der da heller ingen tvivl om, at det er den personlige relation og medarbejdernes høje kompetenceniveau, der gør EET til en helt unik distributør.

”Vi har igennem mere end 20 år samarbejdet med EET Europarts, og er igennem alle årene blevet mødt af nogle mennesker, som ikke blot er fagligt dygtige indenfor det enkelte forretningsområde, men som også forstår at tænke hele vejen rundt om Ateas forretning. Ydermere har EET igennem årene udvidet deres forretningsområder, således at de i dag i endnu højere grad møder vores behov for totalløsninger med kompetent sparring. Endelig er det vores oplevelse, at teamet hos EET altid sætter kundeoplevelsen højt på agendaen og forstår, hvor de kan skabe værdi for Atea, hvilket er vigtigt for samarbejdet”, siger Kristian Wilson Frederiksen, Senior Category Manager Atea A/S.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>