EG køber specialiseret software til digital selvbetjening og sagsbehandling fra Dafolo A/S
Hjem NYE PRODUKTER EG køber specialiseret software til digital selvbetjening og sagsbehandling fra den danske Dafolo A/S

EG køber specialiseret software til digital selvbetjening og sagsbehandling fra den danske Dafolo A/S

Af Redaktionen

EG offentliggør i dag, at selskabet har købt fem softwareprodukter til digital selvbetjening og sagsbehandling fra den danske softwarevirksomhed, Dafolo A/S.

 “Kommunerne vil gerne have gennemtestet software, der kan gøre dem mere effektive og i stand til at interagere nemmere med borgerne. Dafolo har udviklet software til digital selvbetjening og specialiseret sagsbehandling, som komplementerer vores eksisterende produkt portefølje på en god måde,” siger CEO Mikkel Bardram, EG.

“EG har 300 ansatte, der arbejder med at levere software til den offentlige sektor. Vi ser frem til at byde medarbejderne fra Dafolo velkommen og til en dialog med kommunerne om hvordan vi vil styrke og tilføje funktionalitet til disse produkter, siger Mikkel Bardram.

De følgende softwareprodukter er omfattet af aftalen:

  • Diaform+: Specialiseret sagsbehandlingssystem
  • Borgeronline: Selvbetjeningsprodukter til kommunerne
  • DL-solutions: Kundetilpassede selvbetjeningsløsninger
  • Dafolo Vielsesløsning: Software til registrering af ægteskaber og registrerede part- nerskaber
  • NemForm: Gør-det-selv-værktøj til design af digitale formularer
EG køber specialiseret software til digital selvbetjening og sagsbehandling fra Dafolo A/S

Mikkel Bardram

Købet omfatter overtagelse af alle forretningsaftaler relateret til produkterne og de højt specialiserede medarbejdere, der arbejder med produkterne.

“Vi kender allerede EG fra markedet, og vi deler den samme ambition om at levere bruger- venlig software til den offentlige sektor, og EG er den helt rigtige ejer af vores produkter fremover,” siger CEO Henrik Brandt, Dafolo.

Produkterne og medarbejderne vil fremadrettet blive en del af forretningsenheden EG Di- gital Welfare.

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>