Elgiganten klar med ny stor butik på Strøget i A
Hjem NYHEDER Elgiganten klar med ny stor butik på Strøget i A

Elgiganten klar med ny stor butik på Strøget i A

Af Redaktionen

Fredag d. 22. juni er Elgiganten klar til at løfte sløret for kædens nyindrettede butik på Strøget i Aarhus.

Elgiganten klar med ny stor butik på Strøget i A 2Dørene slås op til stor åbningsfest kl. 7.00, og adm. direktør Peder Stedal lover ekstraordinære køtilbud.
Efter måneders ombygning og nyindretning er adm. direktør i Elgiganten, Peder Stedal, på fredag d. 22. juni kl. 7.00 klar til at løfte sløret for kædens city-butik på Søndergade 30 i hjertet af Aarhus.

”Jeg tør godt love, at Elgiganten på Strøget er blevet Aarhus citys suverænt flotteste elektronikbutik. Vi har samlet alt det nyeste og bedste inden for elektronikken og hvidevarernes verden på 3 etager i helt nyindrettede lokaler – naturligvis stadigvæk med vores velkendte lave priser og store udvalg, ” siger adm. direktør i Elgiganten, Peder Stedal.

”I Elgiganten ønsker vi, at det skal være en inspirerende oplevelse at handle elektronik og hvidevarer, hvor god service og dygtige medarbejdere er i højsædet, og med den gennemgribende ombygning af butikken her midt på Strøget i Aarhus har vi nu også fået nogle flotte rammer, som jeg tror både vores kunder og medarbejdere bliver rigtig glade for,” siger Peder Stedal.

3 etager fyldt med elektronik, hvidevarer og køkken

I de over 1.400 m2 store lokaler midt i Aarhus er der på 3 etager samlet alt det bedste fra elektronikkens verden.

”Hvad end du skal have en ny smartphone, fladskærm, vaskemaskine eller måske endda et nyt køkken, så kan du få det hos os på Strøget i Aarhus, ” siger Peder Stedal, der også fortæller at butikken har fået en spritny og stor Apple-afdeling.

Udover elektronik og hvidevarer indeholder den nyindrettede butik også en inspirerende udstilling med EPOQ, Elgigantens kvalitetskøkkener.

”Jeg er rigtig glad for, at vi i den nye butik får alt det bedste samlet på ét sted, for det betyder at vores kunder kan få hele overblikket og se den komplette løsning. Det gælder også vores køkkener, som kunderne nu kan se i butikken, og hvor vi også kan tilbyde tilhørende hvidevarer,” siger Peder Stedal.

Han fortæller, at den gode kundeoplevelse som altid er i fokus, hvorfor den velkendte Happy or Not-stander også vil være at finde i butikken. Her opfordrer direktøren kunderne til at give en tilbagemelding efter endt besøg.

”Vi elsker glade kunder i Elgiganten, og vi sætter en ære i, at de får en god oplevelse, når de besøger os. Det gælder i allerhøjeste grad også når vi indvier nye butikker. Vi ønsker at det bliver en kæmpe fest,” siger Peder Stedal.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>