PA Consulting og Hydroxyl Technologies Ltd leder nu efter kommercielle partnere – også i Danmark – til hurtig produktion af en ny højeffektenhed, der neutraliserer COVID-19 og andre indendørs hydroxylradikale patogener.
PA Consulting, det globale innovations- og transformationskonsulenthus, som i Danmark holder til i Nordhavn – og Hydroxyl Technologies Ltd (HTL) har lavet et samarbejde om at udvikle Airora Professional, en patenteret dekontamineringsteknologi baseret på hydroxylradikaler, der aktivt bekæmper luftbårne og overfladevirus- og bakterieinfektioner, herunder corona-virus, influenza, Norovirus, e-Coli og MRSA.
Teknologien bruger hydroxylradikaler, ofte kaldet ‘naturens vaskemiddel’, der forekommer naturligt i det fri, men er fraværende indendørs. Disse hydroxyler reagerer hurtigt mod vira og bakterier og ødelægger deres cellevægge og genetisk materiale og neutraliserer dem dermed uden at skade mennesker og dyr.
Airora Professional bruger en patenteret proces, der er unik i luftdekontaminering. I modsætning til filterbaserede systemer, der kun kan rense luften, der passerer gennem dem, skaber Airora en kontinuerlig forsyning af hydroxyler, der renser luften og overfladerne i et helt rum døgnet rundt. Hydroxylerne neutraliserer alle typer virus og bakterier, hvilket reducerer risikoen for både luft- og overfladebårne infektioner markant.
PA og HTL’s vision er, at med den rigtige produktionspartner, vil de indenfor få måneder kunne udvikle en skaleret løsning, der kan anvendes i mange områder; som hospitaler, plejehjem, anden medicinsk pleje og veterinæranlæg, kontormiljøer, skoler og universiteter, restaurant & barer, transport og private hjem. Teknologien kan spille en vigtig rolle i at mindske faren fra luftbårne og overfladea-dherende vira og bakterier i nævnte områder – både under den aktuelle pandemi og under eventuelle fremtidige udbrud.
HTLs Airora-teknologi er blevet omfattende testet af adskillige akkrediterede laboratorier over hele verden, herunder det britiske sundhedsagentur (HPA) i Porton Down. HPA testede teknologien på en ”tough-to-kill” laboratorievirus, der bliver brugt af mikrobiologer som testmodel. Teknologien har vist sig at være effektiv nok til at dræbe op til 99.9999% af stærkt koncentreret aerosoliseret virus. Videnskabelig forskning er offentliggjort her.
Enheden kan være monteret på væg, loft eller bordplade i ethvert indemiljø og vil uafbrudt – 24/7 – arbejde på at holde patogener væk, hvilket giver mulighed for en helt normal dagligdag uden forstyrrelser.
Hydroxyl Technologies har udviklet teknologien i over 15 år og lavet forsøg med det gennem en række arbejdsmodeller, men det er midt i den aktuelle pandemi, at dens potentiale realiseres.
PA er specialist i innovation og hurtig produktudvikling. PA-teamet afslutter i øjeblikket det endelige produktionsdesign.
Med en historie tilbage til 1943 har PA udviklet mange innovationer gennem årene, herunder opfindelsen af en ny enhed til levering af lungemedicin, en enhed til selvovervågning af blodsukker og en prisvindende fjernstyret IED-detektor.
PA hjælper i øjeblikket med at koordinere den britiske regerings opfordring til producenter om hurtigt at bygge og sende livreddende ventilatorer til NHS.
Lorraine Baldry, medstifter og formand for HTL, siger: ”Hos PA Consulting er man eksperter i at kombinere ”ingenious” innovation med hurtig produktudvikling. For at støtte vores kamp mod COVID-19 og beskytte liv, har vi et fælles mål om at få denne teknologi ud i verden hurtigst muligt. ”
Wil Schoenmakers, leder af PA Consulting’s innovationsenhed for forbrug og fremstilling, siger, ”HTL har uovertruffen ekspertise inden for hydroxylradikale løsninger. Deres patenterede teknologi er langt mere effektiv end andre dekontamineringsløsninger i indemiljøer, og det fungerer uden, at folk er nødt til at forlade rummet. Den teknologi kan hjælpe folk med både at være og føle sig mere trygge indendørs.”