En stærk udfordrer i Danmark er etableret
Hjem NYHEDER En stærk udfordrer i Danmark er etableret

En stærk udfordrer i Danmark er etableret

Af Redaktionen

I 2019 annoncerede GlobalConnect fusion med svenske IP-Only, og med et samlet fibernet på 74.500 kilometer er den foretrukne leverandør af end-to-end forbindelser i Nordeuropa blevet etableret.

En stærk udfordrer i Danmark er etableret

Louise Hahn, dansk landechef i GlobalConnect/IP-Only

Den samlede koncern havde en omsætning på 4,1 milliarder kroner og investerede over 2,8 milliarder kroner i 2019.

GlobalConnect/IP-Only leverer fiberbaseret internet med tilhørende tjenester og er gearet til vækst. Med fusionen vil koncernen kunne udvide produkt-porteføljen på en omkostningseffektiv måde, da ekspertise kan tilbydes på tværs af lande.

For eksempel har Danmark særlige kompetencer i datacentre og cloud-tjenester, Norge i SD-WAN og Sverige i Managed LAN.

Koncernen har investeret stort i ny fiber i 2019 og tilføjede i alt 11.000 km til netværket. Koncernen opgraderer også netværket for at kunne tilbyde maksimal hastighed og kapacitet.

”I 2019 begyndte vi at etablere et nyt, optisk supernetværk, som rækker helt ned til Frankfurt og Amsterdam. Det vil forbinde alle større nordeuropæiske byer, samtlige store datacentre i Nordeuropa og globale knudepunkter. Supernetværket er markedets mest robuste og moderne, med 100 gange højere kapacitet og kundehastigheder på op til 400 Gbit/s,” siger Martin Lippert, koncernchef i GlobalConnect/IP-Only.

Anerkendt for energioptimering i Danmark

I Danmark har GlobalConnect investeret i at optimere virksomhedens infrastruktur for at mindske klimaftrykket og styrke energieffektiviteten. Som den første datacenterudbyder i Danmark har koncernen opnået ”Energy Efficiency Certificate” med A-rating i energieffektivitet.

”Vi har som en førende udbyder af datacenterløsninger et naturligt ansvar for at gå forrest. At opnå A-rating for vores datacentre er en blåstempling af vores indsats indtil videre, og vi kommer til at fortsætte investeringen i at energioptimere datacentre i alle vores markeder,” siger Louise Hahn, dansk landechef i GlobalConnect/IP-Only.

I 2019 købte GlobalConnect desuden det danske konsulenthus Netteam, hvilket har været med til at sikre koncernen en unik position på det danske marked som leverandør af samlede løsninger inden for alt fra implementering og hardware til fibernetværk og datacenter-services.

En central vækstmotor fremadrettet er udrulningen af den banebrydende netværksteknologi SD-WAN, som GlobalConnect har været først til at tilbyde i Danmark, og hvor de første kunder allerede oplever fordelene. Det er en ny måde at levere fibertjenester på, som giver virksomheder styrket sikkerhed, større fleksibilitet og bedre udnyttelse af hastighed end traditionel WAN.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>