Energistyrelsen offentliggør ny frekvensstrategi
Hjem NYHEDER Energistyrelsen har udarbejdet en ny frekvensstrategi

Energistyrelsen har udarbejdet en ny frekvensstrategi

Af Redaktionen

Energistyrelsen har udarbejdet en ny frekvensstrategi, som tager højde for udviklingen og de kommende initiativer, der bør gennemføres på frekvensområdet.

Den teknologiske udvikling går stærkt, og der opstår løbende nye tjenester, der har brug for radiofrekvenser.

Energistyrelsen offentliggør ny frekvensstrategiDesuden stiger dataforbruget kraftigt i disse år blandt andet som konsekvens af den stigende digitalisering. Og både forbrugere og virksomheder bruger deres mobiltelefoner og andre trådløse apparater mere end nogensinde.

Mens eksisterende tjenester skal have mere plads i frekvensspektret, skal der også findes plads til de nye, og det er vigtigt, at radiofrekvenser kan stilles til rådighed, når behovene opstår. Samlet set øger det presset på radiofrekvenserne, der er en begrænset ressource.

Der er dermed et behov for, at frekvensstrategien opdateres med jævne mellemrum, så den tager højde for de væsentligste initiativer, der bør gennemføres på frekvensområdet i fremtiden, og så der kan foretages den rette prioritering.

Energistyrelsen har derfor udarbejdet en ny frekvensstrategi, der angiver prioriteterne på frekvensområdet for de kommende fem til ti år. Frekvensstrategien er udarbejdet af Energistyrelsen med inddragelse af danske interessenter og opdateres med fire-fem års mellemrum.

Energistyrelsen har mødt stor interesse fra interessenterne for at bidrage til arbejdet med strategien. Den nye frekvensstrategi giver dermed et godt afsæt for samarbejdet mellem interessenter og Energistyrelsen i de kommende år.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>