Energistyrelsen offentliggør finscreening af arealer til mulige havvindmølleparker
Hjem BÆREDYGTIGHED Energistyrelsen offentliggør finscreening af arealer til mulige havvindmølleparker

Energistyrelsen offentliggør finscreening af arealer til mulige havvindmølleparker

Af Redaktionen

Ny rapport viser, om det inden for udvalgte områder er praktisk muligt at etablere havvindmølleparker i Danmark enten som enkeltstående parker eller tilkoblet energiøer i Nordsøen og ved Bornholm.

Energistyrelsen offentliggør finscreening af arealer til mulige havvindmølleparker

Kortet viser det samlede studieområde for finscreeningen.

Konsulentfirmaet COWI har på vegne af Energistyrelsen gennemført en finscreening af danske havarealer for at undersøge muligheden for at etablere såvel enkeltstående havvindmølleparker inden for specifikt udvalgte områder som flere sammenhængende havvindmølleparker tilkoblet energiøer, der vil fungere som knudepunkter for elproduktion fra omkringliggende havvindmøller, som forbindes til og distribueres mellem flere lande.

For de enkeltstående parker drejer det sig om de grønne områder Nordsøen I (syd for den kommende havvindmøllepark Thor), Hesselø og Kriegers Flak II.

For de sammenhængende parker drejer det sig om de blå områder på kortet længere ude i Nordsøen og ved Bornholm. Formålet med screeningen har været at bekræfte, at det er praktisk muligt at etablere havvindmølleparker med specifikke placeringer i de angivne områder og at levere økonomiske beregninger til sammenligning af placeringerne.

Overordnet set viser screeningen, at det er muligt at etablere havvindmølleparker i alle de screenede områder. Der er således ingen af de screenede områder, som i rapporten ikke anbefales til etablering af havvindmøller på grund af uegnet havbund, ugunstige miljøforhold eller sammenfald med menneskelige interesser. Dog anbefales det, at der i delområder ved Bornholm og Kriegers Flak gennemføres en mere detaljeret analyse af følsomheden af udvalgte fuglearter i forhold deres påvirkning ved opstilling af havvind, ligesom der også ved flere af de screenede områder vil skulle tages højde for bl.a. kabler, rørledninger og eksisterende sejruter.

Resultaterne fra finscreeningen vil indgå i det videre forberedende arbejde med udbygning af havvind i Danmark, herunder bidrage til at oplyse grundlaget for at træffe beslutning om nærmere placering.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>