EOS @ formnext 2021: ”Grow your part, grow your business, grow responsibly”
Hjem NYE PRODUKTER EOS på formnext 2021: ”Grow your part, grow your business, grow responsibly”

EOS på formnext 2021: ”Grow your part, grow your business, grow responsibly”

Af Redaktionen

EOS, der er en førende leverandør af løsninger til ansvarlige fremstillingsløsninger baseret på industriel 3D-printteknologi, er overbevist om, at fremtiden tilhører digital fremstilling med denne teknologi som én af de vigtigste drivkræfter.

Under mottoet “Grow your part, grow your business, grow responsibly” viser EOS på formnext 2021 i hal 12.1/stand D01 i Frankfurt/Tyskland sin komplette portefølje af løsninger, herunder metal- og polymerteknologi, konsulenttjenester og læringsprogrammer.

EOS er dybt committed til at opfylde sine kunders behov og samtidig agere ansvarligt i forhold til vores planet. For at understrege sit engagement i bæredygtighed introducerede EOS tidligere i år en holistisk tilgang til bæredygtighed og ansvarlige produktionsformål. Målet er at udvide grænserne for fremstilling for sammen med sine kunder at sikre, at fremtidens produktion vil være mindre skadelig for miljøet.

For nylig konkluderede fx en systemisk Livscyklusanalyse( LCA), gennemført af EOS sammen med sin kunde YOU MAWO, og i samarbejde med Fraunhofer EMI, af ​​kundens 3D-printede polymerbriller, at de 3D-printede briller igennem deres samlede livscyklus kan fremvise et op til 58 procent lavere CO2-fodaftryk end det undersøgte konventionelle fremstillingsscenarie.

Et nyt spoledesign, fremstillet af EOS Copper CuCP på et M 290 1kW-system fra AMCM, en EOS-virksomhed, bidrager til EOS’ ansvarlige tilgang til fremstilling ved hjælp af metal. Designet muliggør en funktionel integration af opvarmning og afkøling i en enkelt del, op til 20 procent kortere fremføringstid for spolen, en op til 58 % omkostningsreduktion, et op til 60 procent lavere strømforbrug under drift og en op til 2,5 gange længere levetid.

EOS @ formnext 2021: ”Grow your part, grow your business, grow responsibly”Nikolai Zaepernick, Chief Business Officer (CBO) understreger: “Bæredygtighed er på alles dagsorden. Det har altid ligget i vores virksomheds DNA, når vi stiller skarpt på vores kunder og deres applikationer. Nu tager vi det til næste niveau. Vi arbejder på at etablere ansvarlig produktion som det ‘nye normale’.” Og han konkluderer: “Vi stræber efter at øge energieffektiviteten i ​​vores systemer, reducere den totale mængde spild, bruge ressourcerne mere bevidst på hvert trin i processen og tilbyde digital undervisning. Vi inviterer partnere og kunder til at tage med os på denne rejse og støtte vores mål om ansvarlig produktion.”

Grow your expertise: Digital, bæredygtig uddannelse med Additive Minds Academy

COVID-19-pandemien gjorde det klart, at vi er nødt til at tage forretningsrejser og uddannelse op til revision. EOS sigter mod at bringe AM-uddannelse op på næste niveau og gøre undervisningen mere bæredygtig.

I 2016 grundlagde EOS sin konsulentenhed Additive Minds, der støtter virksomheder i at udnytte industriel 3D-prints fulde potentiale gennem hele værdikæden. Siden 2020 har EOS udvidet dette tilbud med de digitale læringsprogrammer fra Additive Minds Academy. Denne komplette udbyder af undervisning i teknologierne Selective Laser Sintering (SLS) og Direct Metal Laser Melting (DMLS®) samler de mange års erfaring fra konsulenttjenester og teknisk uddannelse.

Via forskellige læringsformater, online- og fjernundervisning, går Additive Minds Academy et skridt videre i retning af at spare ressourcer. De digitale kurser reducerer rejsetider og andre ressourcer og omkostninger, samtidig med at de gør viden hurtigere tilgængelig og sikrer lige muligheder for kursister over hele verden.

CO2 Calculator: det færdige 3D-printede emnes bidrag til CO2-fodaftrykket

En vurdering af CO2-aftrykket fra et additivt fremstillet produkt skal altid foretages i forhold til en konkret applikation. Udover de eksisterende konsulenttilbud, der hovedsageligt fokuserer på en business case og cost-per-part-analyse, tilbyder EOS Additive Minds nu også en livscyklusanalyse (LCA) af færdige emner samt en CO2-beregning, der hjælper kunderne med at beregne CO2-fodaftrykket af en 3D-print produktion. Baseret på maskinomkostninger, energi, forbrug af brændstoffer og materialer kan EOS beregne fodaftrykket af en komplet AM-baseret produktion. Livscyklusanalysen af ​​emnerne starter med indkøb, fortsætter gennem produktionen og brugsfasen og slutter med genanvendelsen.

ALM frigiver AM-industriens første CO2-neutrale polymermaterialer

EOS har også i løbet af det seneste år taget højde for, at pulvermaterialer kan have en meget stor indflydelse på CO2-fodaftrykket. Advanced Laser Materials (ALM), en EOS-virksomhed og førende udvikler af materialer til industriel 3D-print, gennemførte en fuld livscyklusanalyse af materialer, fra udvinding til produktion og frem til leveringen til kunderne i både USA og Europa.

ALM har frigivet industriens første CO2-neutrale certificerede serie af polymerer, startende med PA 820 MF CN – et mineralfyldt biocirkulært polyamid-11 materiale, og PA 802 CF CN – et kulfiberfyldt biocirkulært polyamid 11, der begge er optimeret til høj ydeevne samt certificeret CO2-neutrale. Grundmaterialet Polyamid 11, produceret af Arkema og derefter tilpasset af ALM til AM-produktion, er endnu et skridt i EOS’ commitment til ansvarlig fremstilling og bæredygtighed.

Gentænkning af ressourcer: udvinding, anvendelse, genanvendelse

Overordnet set er det EOS’ mål at gentænke og udvikle udvinding, anvendelse og genanvendelse af materialer for at reducere fodaftrykket i AM-pulverproduktion. Hvad angår produktion af materialer, sigter EOS efter at benytte stadigt flere biobaserede eller CO2-neutrale polymermaterialer, sikre regional forsyning, hvor det er muligt, og konstant reducere fodaftrykket i pulverproduktionen.

Med hensyn til brugsfasen, tester EOS i øjeblikket bæredygtighedsoptimerede parametre med det formål at udvikle processer, der enten muliggør lavere opdateringshastigheder eller at arbejde med oprenset, gammelt pulver. Desuden udvikles der på low refresh PA-materialer.

I forhold til afslutningen på brugsperioden samt genanvendelse, er EOS i øjeblikket ved at evaluere, hvordan pulver og dele kan genanvendes til granulat til fx fornyet anvendelse i sprøjtestøbning. EOS vil også udvide det eksisterende pulvergenbrugsprogram i Tyskland til andre lande.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>