Fairphone lancerer Fairphone 5: Reparationsvenlig modulær smartphone med 8 års softwaresupport
Hjem TELEKOMMUNIKATION Fairphone lancerer Fairphone 5: Reparationsvenlig modulær smartphone med 8 års softwaresupport

Fairphone lancerer Fairphone 5: Reparationsvenlig modulær smartphone med 8 års softwaresupport

Af Redaktionen

Den nye Fairphone 5 er mere bæredygtigt produceret og med et større fokus på lang levetid med et reparationsvenligt, modulært design, markedets længste garanti og et unikt og kraftfuldt Qualcomm-chipset. 

 Den hollandske socialøkonomiske virksomhed Fairphone lancerer nu sin seneste smartphone, Fairphone 5.

Fairphone 5 er den mest ”fair producerede”, mest bæredygtige og mest reparationsvenlige smartphone på markedet, men stadig udstyret med kraftfuld og fremtidssikret hardware såsom en ny og unik processor fra Qualcomm.

Lanceringen af Fairphone 5 er et skridt frem for Fairphone på alle parametre: Fairphone 5 er mere bæredygtigt produceret, har flere elementer, som kan udskiftes af forbrugeren selv, skulle de gå i stykker og byder stadig på fantastisk hardware: Fairphone 5 er tyndere og lettere end tidligere generationer af Fairphone med en højere støv- og vand-resistens og kommer med 8GB hukommelse og 256GB lagerplads med mulighed for at udvide med microSD-kort. Fairphone 5 kommer med Android 13 uden præinstalleret ”bloatware.”

Fairphone 5 byder desuden på et triple-50 megapixel kamera-system baseret på Sony-billedsensorer, som gør det muligt at fange perfekte billeder selv i mørke omgivelser, og Fairphone 5 følger med markedet og byder på en 90Hz OLED-skærm.

Kan repareres af alle

Fairphone lancerer Fairphone 5: Reparationsvenlig modulær smartphone med 8 års softwaresupportFairphone 5 er skabt til ansvarsbevidste forbrugere, så de kan vælge et produkt, som har så lille et aftryk på vores planet som muligt, og hvor mine- og fabriksarbejdere har arbejdet under ordentlige forhold, og samtidig kunne bruge telefonen så lang tid som muligt grundet den lange softwaresupport samt det modulære design: Med en enkelt Philipsskruetrækker kan forbrugeren selv udskifte 10 af telefonens dele i form af moduler, herunder kamera, skærm, batteri og opladerstik, skulle det gå i stykker.

Ligeledes er det 4.200 mAh store batteri ikke kun udskifteligt ved at fjerne Fairphone 5’s bagcover: Det oplades også via fast-charging samt Eco-Charge-mode, så batteriet får en længere levetid, alt efter behov. Alt sammen understøttet af 5 års garanti samt en garanti for mindst 5 operativsystemsopdateringer af Android, så du har en fuldt opdateret telefon frem til mindst 2031.

Dette er muligt på grund af brugen af Qualcomms QCM6490-chipset (octa core), som byder på lynhurtig 5G- og WiFi6E-forbindelse, avancerede kamerafunktioner og indbygget AI-egenskaber. Chipsettet er unikt og udviklet til at have en lang levetid – til at sikre at Fairphone kan tilbyde længere softwaresupport end nogen anden på markedet – helt op imod 8-10 års support.

Ved at tilbyde en så lang software-support er det muligt for forbrugerne at bruge deres telefoner i op imod dobbelt så lang tid, hvilket reducerer telefonens miljømæssige aftryk med 50 procent, sammenlignet med en almindelig smartphone, som ofte kun benyttes i 2-3 år, før den skiftes ud.

Bæredygtige materialer og fair produktion

Fairphone 5 er også bygget med mere bæredygtigt anskaffede materialer, og med et aktivt udviklende fokus på bedre forhold for både mine- og fabriksarbejdere, sikrer Fairphone, at mennesker i forsyningskæden får et bedre liv.

  • Fairphone påvirker over 30.000 mennesker positivt i og omkring minedrift i blandt andet Afrika ved at integrere 14 nøglemineraler fra mere bæredygtige og mere fair kilder. Med Fairphone 5 er Fairphone gået skridtet videre: op imod 70 procent af de 14 fokusmaterialer i Fairphone 5 er enten genanvendt eller fra samarbejdsminer med fokus på fair og ordentlige forhold. Det inkluderer blandt andet Wolfram, Fair litium og Fairtrade guld. Aluminium, tin, nikkel, zink, kobber, magnesium, indium, sjældne metaller og plastikken er alt sammen genanvendt.
  • Fairphone går forrest for at fremme ansvarlig minedrift (ARM) samt være en del af Fair Cobalt Alliance (FCA) for at skabe en mere fair fordeling af udnyttelsen af mineraler samt skabe bedre forhold for de mennesker, som udvinder dem fra minerne.
  • Fairphone 5’s batteri er det absolut mest fair smartphone-batteri på markedet. Det består af fair-udvundet litium og guld, hvilket kommer minearbejderne og forsyningskæden til gode. Her er der særlig fokus på de enkelte minearbejdere, og ligeledes tages der specifikt hensyn til de arbejdere, som producerer batterierne med en ordentlig ”leveløn,” som er højere end mindstelønnen i det pågældende land.
  • Fairphones ”leveløns-program” spreder sig igennem forsyningskæden, hvor over 2.000 medarbejdere, som samler telefonen, men som også producerer batteriet, PCB’et og vibrationsmotoren får 2,65 dollars ekstra per telefon. I alt påvirker Fairphone positivt over 5.000 mennesker med programmet.
  • Fabrikken hvor Fairphone 5 samles har en SA8000-certificering, hvilket er den højeste standard for sikre og ordentlige arbejdsforhold.
  • Fairphone 5 er ligesom Fairphone 4 e-waste-neutral, hvilket betyder, at Fairphone kompenserer for din telefons produktionsforbrug ved at genbruge en tilsvarende mængde e-waste (elektronisk affald) eller hjælpe med at genanvende og reparere telefoner, så de kan få et nyt liv et andet sted. Fairphone forventer at indsamle 127 tons e-waste i Fairphone 5’s levetid.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>