Financial Times kårer Signicat til en af de hurtigst voksende virksomheder i Europa
Hjem NYHEDER Financial Times kårer Signicat til en af de hurtigst voksende virksomheder i Europa

Financial Times kårer Signicat til en af de hurtigst voksende virksomheder i Europa

Af Redaktionen

Signicat, en virksomhed specialiseret i digital identitet, er netop blevet nævnt på The Financial Times ‘FT1000-liste, der lister Europas hurtigst voksende virksomheder i en række brancher.

Financial Times kårer Signicat til en af de hurtigst voksende virksomheder i Europa

Signicat er en af de kun otte norske virksomheder, der er at finde på den prestigefyldte liste.

I løbet af de sidste 14 år har Signicat i gennemsnit haft en organisk vækst på 40% årligt, samtidigt er virksomheden blevet udvidet med opkøb af den norske tillidsleverandør Idfy i 2019 og den ledende hollandske identitetsspecialist Connectis i 2020. De to opkøb har gjort det muligt for Signcat at få strategisk fodfæste i Europa for at imødekomme de øgede krav fra kunderne på et voksende RegTech-marked.

Signicat, med hovedkontor i det norske teknologiske knudepunkt i Trondheim, spiller en vigtig rolle for den digitale økonomi ved at tilbyde pålidelige digitale identitetsløsninger til over 1.500 kunder, inklusive DNB, Rabobank, Klarna, Santander, Telia, Mambu og VECOZO. Med den banebrydende teknologi har Signicat vundet flere prestigetunge priser som Celent Model Bank Award, den 21. Banking Technology Awards, Financial Innovation Award og flere andre betydningsfulde priser.

Signicat er et af bare en håndfuld norske selskaber på FT1000s liste. I 2021 var de fleste vindere fra Tyskland, Italien, Storbritanien og Frankrig og de udgjorde 70% af de samlede placeringer, der i år blev udvidet til at omfatte mere Baltisk og Nordisk repræsentation. Samtidig afspejler placeringen den øgede betydning af teknologi, eftersom de fleste aktører i Europa stammer fra denne sektor.

“Vi er glade for at blive anerkendt som en af Europas hurtigst voksende virksomheder.”, siger Asger Hattel, administrerende direktør i Signicat. “Vi lever i et samfund, hvor vi mer end nogensinde må sørge for tillid mellem virksomheder og forbrugere på nettet. I Signicat skaber vi en progressiv og digital tillidsvirksomhed, der både favner innovation og forretningsbehov på området. Vi har 10 års erfaring med at udvikle værktøjer, så vi er ideelt placeret i forhold til at håndtere denne voksende markedsmulighed.”

FT1000-listen er blevet til sammen med Statista, et tysk selskab, som er specialiseret indenfor forbruger- og markedsdata, der behandler alle data indrapporteret af selskaber via strenge og formelle kontrolprocedurer. I 2020 var konkurrencen om at komme på listen udfordret af øgede krav og selskaberne blev pålagt krav om minimumsvækst på 38% sammenlignet med 37,7% året før. Den mindste gennemsnitlige vækstrate, som blev krævet for at blive inkluderet i placeringen i år var 35,5%.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>