Fordzilla afslører designet på Project P1 – et unikt samarbejde mellem Ford og gamere
Hjem EFTER ARBEJDE Fordzilla afslører designet på Project P1 – et unikt samarbejde mellem Ford og gamere

Fordzilla afslører designet på Project P1 – et unikt samarbejde mellem Ford og gamere

Af Redaktionen

Ford og Fordzilla, som er virksomhedens e-sportsracerhold, afslører i aften en verdenspremiere ved dette års Gamescom: den virtuelle racerbil ved navn Project P1.

Fordzilla afslører designet på Project P1 – et unikt samarbejde mellem Ford og gamereForud for den officielle afsløring til gamingmessen kan Fordzilla nu vise billeder af racerbilen, der som den første nogensinde er blevet til gennem et samarbejde mellem Fords hold af designere og Fordzillas følgere.

Et kort video-preview af den endelige Project P1 kan ses her. Bilen vil også få en officiel fremvisning på førstedagen af Gamescom 2020, der løber af stablen i aften fra kl. 19:30. Hele arrangementet kan streames direkte her.

Project P1 er resultatet af flere måneders samarbejde, hvor Fordzillas fans og følgere ivrigt har deltaget i flere runders Twitter-afstemninger om bilens endelige udformning.

I alt er det blevet til næsten 250.000 stemmer, der førte til to forskellige designs i finalerunden. I finalen gik hele 83,3 procent af stemmerne til versionen lavet af Fords bildesigner Arturo Ariño. Ariño forklarer, at hans vision blandt andet tager stor inspiration fra Ford GT, og at han har brugt morphing-teknologi for at opnå P1 Projects futuristiske look.

Ford er i øjeblikket i dialog med en stor spiludvikler om at introducere Project P1 i et racerspil i 2021, så fans selv kan prøve kræfter med den.

I samme ombæring kan Ford også afsløre, at de vil producere en model af Project P1 i rigtig størrelse allerede inden udgangen af i år. Arbejdet er i fuldt sving i Fords designstudie i Køln, Tyskland.

Ud over afsløringen af Project P1 har Fordzilla også andre esser i ærmet ved dette års Gamescom. Disse indebærer både turneringen Fordzilla Cup og lanceringen af Fordzillas egen hjemmeside.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>