Forenede Care har gjort hverdagen grønnere med bionedbrydelige rengøringsmidler
Hjem NYHEDER Forenede Care har gjort hverdagen grønnere med bionedbrydelige rengøringsmidler

Forenede Care har gjort hverdagen grønnere med bionedbrydelige rengøringsmidler

Af Redaktionen

Råolie, mikroplastik og CO2 er ikke godt for hverken mennesker, dyr eller miljø.

Forenede Care har gjort hverdagen grønnere med bionedbrydelige rengøringsmidler

Nej, det redder ikke verden med grønne rengøringsmidler. Men som virksomhed bør vi gå foran som det gode eksempel” siger Adm. direktør for Forenede Care A/S, Stine Louise Eising von Christierson.

Derfor tog omsorgsvirksomheden Forenede Care for et år siden beslutningen om at gøre sin del for en grønnere verden. Virksomhedens brug af konventionel rengøringskemi er blevet erstattet af 100% bionedbrydelige rengøringsmidler. Og nu er det grønne regnskab gjort op.

I midten af 2019 blev beslutningen om at overgå til grønne rengøringsmidler taget og herfra er det gået stærkt. Siden udfasningen af den konventionelle rengøringskemi har det private omsorgsselskab Forenede Care sparet miljøet for 71 kg. råolie, 41 kg. plastik og 224 kg. CO2. Og det bliver selskabet ved med år efter år.

Adm. direktør hos Forenede Care, Stine Louise Eising von Christierson fortæller: ”Nej, vi redder ikke verden med grønne rengøringsmidler. Og det står heller ikke alene. Vi arbejder også aktivt på at mindske vores klimaaftryk ved at minimere madspild og skrue op for økologien. Men som virksomhed bør vi gå foran som det gode eksempel for at fremme en miljømæssig ansvarlighed. Det er en del af FNs verdensmål, og det koster os ikke mere end brug af traditionelle rengøringsmidler.”

De grønne/bionedbrydelige rengøringsmidler er lidt dyrere end de konventionelle, men da man skal dosere med en mindre mængde, har udgiften været uændret for Forenede Care A/S.

Forenede Care har gjort hverdagen grønnere med bionedbrydelige rengøringsmidlerRengøringsmidlerne har en international cradle-to-cradle-certificering (vugge-til-vugge), hvilket betyder, at produkterne produceres bæredygtigt, ikke testes på dyr og nedbrydes som biologisk næringsstof.

Produkterne er dog ikke kun miljø- og dyrevenlige. Også de medarbejdere og borgere der er i berøring med rengøringsmidlerne, bliver sparet for sundhedsskadelige stoffer, der ofte findes i traditionel rengøringskemi. Det drejer sig fx om sosu-medarbejderne på Forenede Cares plejecentre, der udfører meget rengøring for de ældre.

Annette Jellesmark, kvalitetschef hos Forenede Care siger: ”Kvalitetsarbejdet handler om at komme hele vejen rundt og se det fulde billede. Cradle-to-cradle-certificeringen sikrer, at der ikke er giftige stoffer, som påvirker arbejdsmiljø for medarbejderne og indeklimaet for borgerne. Så jeg er glad for, at vi med de her produkter tager helheden i betragtning, så det kommer både mennesker og miljø til gavn.”

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>