Forretningsrejser: Tog, fly og bus tabte til bilen under corona
Hjem UNDERSØGELSE Forretningsrejser: Tog, fly og bus tabte til bilen under corona

Forretningsrejser: Tog, fly og bus tabte til bilen under corona

Af Redaktionen

Corona-pandemien har ikke overraskende betydet, at antallet af flyrejser faldt markant i 2020, mens bilkørsel – måske mere overraskende – ikke blev påvirket i samme grad. Faktisk tværtimod.

Særligt frygten for større forsamlinger i bus-, tog- og lufthavnsterminaler har fået flere til at foretrække bilerne.

2020 blev året, hvor videomøder erstattede fysiske forretningsmøder, men ifølge Dan Lillie, nordisk chef for SAP Concur, var det ikke al rejseaktivitet, der stoppede som følge af COVID-19.

Faktisk ændrede flere faktorer sig i forhold til europæiske forretningsrejsendes transportvaner. En undersøgelse foretaget af AirPlus International viser, at coronapandemien har forårsaget betydelige ændringer i booking-adfærden fra udbruddet i marts til slutningen af ​​2020.

Det skyldes naturligvis lockdowns og rejserestriktioner, men mere overraskende viser undersøgelsen også, at de ansatte, der rejste på trods af restriktioner, valgte andre transportmidler end før pandemien.

For forretningsrejser betød dette, at bookinger af lejebiler fik et comeback på tværs af Europa og erstattede en lang række indenrigsflyvninger, mens også toge måtte lide til fordel for bilture. Tendensen var især størst under pandemiens spidsperioder.

 “Det, vi har oplevet fra vores kunder på tværs af brancher, er, at mens flyrejser helt forventeligt gik stort set i stå i 2020, var der fortsat møder, der krævede fysisk fremmøde,” siger Dan Lillie og fortsætter:

“Selvom der ikke var rejseforbud i tog og bus, så indikerer tendenser, at både danskere og forretningsrejsende på tværs af Europa valgte at leje en bil eller køre i deres private, hvor de var alene og dermed ikke blev udsat for potentiel smittefare fra andre rejsende i ligeså høj grad som i offentlig transport.”

Rejsende kræver nye værktøjer til genåbningen
Det bliver spændende at følge, hvordan forretningsrejsendes valg af transportmiddel ser ud, når pandemien aftager. Det øgede fokus på smitterisici og sundhed vil nemlig sætte nye krav til virksomheder og ikke mindst de værktøjer, de tilbyder medarbejderne, så de føler sig trygge, når de rejser.

“Et af de elementer, som alle virksomheder skal være opmærksomme på fremover, er vigtigheden af information. Ikke bare generel sundhedsinformation, men opdateret og specifik information om lokale retningslinjer og restriktioner, der relaterer sig til den enkelte rejsende, uanset hvor man befinder sig,” siger Dan Lillie og fortsætter: “Hvis man planlægger at rejse indenrigs eller på tværs af landegrænser, har medarbejdere brug for at have den seneste sundheds- og sikkerhedsinformation, så de kan træffe de mest sikre valg på rejsen. Det er derfor, at vores Concur TripIt app nu tilbyder en destination-specifik rejsevejledning relateret til COVID-19 og giver brugerne mulighed for at søge efter oplysninger, allerede inden de booker en rejse,” afslutter Dan Lillie.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>