Fra internationale udstilling- Mercedes-Benz gør status over IAA 2021
Hjem Efter Arbejde Fra internationale udstilling- Mercedes-Benz gør status over IAA 2021

Fra internationale udstilling- Mercedes-Benz gør status over IAA 2021

Af Redaktionen

Den internationale udstilling for mobilitet, IAA Mobility 2021, er slut, og efter en uge, hvor opmærksomheden især var rettet mod de elektriske nyheder fra Mercedes-EQ, gør Mercedes-Benz status over de vigtigste highlights fra München.


Verdens største mobilitetsevent løb af stablen i den forgangne uge i München, og selvom dørene officielt først åbnede for gæster fra tirsdag, kunne verdenspressen allerede søndag følge med i præsentationen af nogle af de vigtigste nye modeller fra Mercedes-Benz. Og helt som forventet var de elektriske nyheder i fokus.

Særligt den nye EQE, der som navnet mere end antyder er elbilernes svar på E-Klassen, tiltrak stor interesse. Den nye elbil lægger sig både designmæssigt og teknisk op ad den nyligt præsenterede EQS, men fremstår både mere sportslig og kompakt. Med One-Bow-design og adskillige features som MBUX Hyperscreen, automatiske døre og medstyrende bagaksel er lighederne dog ikke til at komme udenom.

EQE 350 præsterer op til 618 kilometer på en opladning (WLTP) og kan lynlades med en effekt på op til 170 kW, hvilket rækker til mere end 200 kilometer kørsel efter bare 15 minutter ved lynladestanderen.

Det var også muligt at opleve performance-versionen af EQS, nemlig den nye Mercedes-AMG EQS 53 4MATIC+. Elbilen er den første af sin slags fra ingeniørerne i Affalterbach, og dét forpligter. Således yder AMG EQS op til 761 hestekræfter og accelererer fra 0 til 100 kilometer i timen på ned til 3,4 sekunder, mens topfarten er begrænset til 250 kilometer i timen.

Men rampelyset var ikke udelukkende reserveret til luksus-sedanerne, for den nye EQB kunne for første gang opleves i Europa. Og med en rækkevidde på over 400 kilometer på en enkelt opladning (WLTP), en ekstremt rummelige kabine og mulighed for op til syv sæder er den fuldelektriske kompakt-SUV især er interessant for den aktive familie.

De nysgerrige fik også mulighed for et kig ind i fremtiden med præsentationerne af konceptbilerne Concept EQG og Concept Mercedes-Maybach EQS.

Mens Concept EQG viser vision for den elektriske version af offroad-ikonet G-Klasse, som første gang så dagens lys helt tilbage i 1979, viser Mercedes-Maybach EQS retningen for fremtidens 100 procent elektriske og kompromisløse luksus-SUV.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>