Frygten for, at cyberangreb påvirker menneskeliv, vokser
Hjem NYHEDER Frygten for, at cyberangreb påvirker menneskeliv, vokser

Frygten for, at cyberangreb påvirker menneskeliv, vokser

Af Redaktionen

Antallet af cyberangreb stiger eksponentielt år for år, og konsekvenserne af angrebene bliver værre, og det vækker bekymring for, at cyberangreb snart kommer til at lamme kritisk infrastruktur og skade mennesker, viser en ny global undersøgelse.

Filer, data og computerenheder i virksomheder og private hjem har i årevis været mål for cyberkriminelle.

Men i de senere år er opmærksomheden fra de cyberkriminelle i stigende grad blevet rettet mod kritiske funktioner i samfundet, som kan forvolde langt større skade end store økonomiske tab.

Frygten for, at cyberangreb påvirker menneskeliv, vokserTendensen vækker stigende bekymring for, at cyberangreb snart vil skade mennesker.

Det viser den globale og årlige undersøgelse, State of Ransomware Readiness Report, som it-sikkerhedsvirksomheden Mimecast har foretaget blandt 1.100 personer med lederansvar for cybersikkerhed.

Her svarer 61 procent af de nordiske, at de er bekymrede for, at et ransomwareangreb vil føre til skade på mennesker, mens 47 procent mener, at cyberangreb kommer til at ramme kritisk infrastruktur i de kommende år.

”Cybertruslen vokser i et alarmerende tempo – både i antal og effektivitet. Samtidig vækker det bekymring om potentiel menneskelig skade, når vi hører om multinationale virksomheder, hospitaler og togdrift, der bliver ofre for cyberkriminalitet,” siger Niels Frederiksen, Senior Sales Engineer hos Mimecast Danmark og fortsætter:

”Vi er forbi det punkt, hvor cyberkriminalitet kun handler om kroner og ører. I takt med samfundets digitalisering stiger truslen for angreb på kritisk infrastruktur, som fx lufthavne og hospitaler. Cyberkriminelle forfiner konstant deres metoder. De agerer i dag langt hen ad vejen professionelt, og det giver desværre grobund for, at de går efter større mål end privatpersoner og almindelige virksomheder.”

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>