Fujitsu-fremgang giver plus på bundlinjen
Hjem NYHEDER Fujitsu-fremgang giver plus på bundlinjen

Fujitsu-fremgang giver plus på bundlinjen

Af Redaktionen

Regnskabet, som går fra 1. april 2019 til 31. marts 2020, viser et lille plus på bundlinjen efter skat, hvilket er markant bedre end året før, og udviklingen glæder administrerende direktør Søren Rinnov Østergaard.

Fujitsu-fremgang giver plus på bundlinjen

Søren Rinnov Østergaard

“Jeg er meget tilfreds med, at vi efter hårdt arbejde og en fokuseret strategi kan levere et positivt resultat før skat. Det er et vigtigt skridt og en lille milepæl at levere det bedste årsregnskab for Fujitsu i en årrække. Målet fremover er et mere solidt plus hvert år, og vi står et rigtig godt sted i dag og er inde i en positiv udvikling,” siger administrerende direktør Søren Rinnov Østergaard.

Omsætningen i finansåret er på 743 millioner kroner, hvilket er lavere end året før. Fujitsu har de seneste år fokuseret forretningen på de områder, der giver størst værdi for kunderne, og hvor marginerne er højere. Det gælder i høj grad serviceforretningen, herunder nogle konkurrencedygtige produkter, der er med til at digitalisere og effektivere store dele af det offentlige Danmark – og en del af det private Danmark. Den transformation begynder nu at bære frugt.

“Vi begynder at se resultaterne af vores egen transformation, der i højere grad skal gøre Fujitsu til en virksomhed med speciale i digital transformation og førende inden for avancerede innovative services, som AI og RPA. Vores serviceydelser fylder mere og mere, og skaber stor værdi for vores kunder, hvilket er positivt og en del af vores strategi,” siger Søren Rinnov Østergaard fra Fujitsu.

Fokus i Fujitsu, såvel globalt som i Danmark, er på at opbygge langsigtet og ansvarlig vækst og at skabe reel værdi for kunderne og for samfundet.

”Vi er en del af en branche, der til tider tænker en smule kortsigtet. I Fujitsu ønsker vi ene og alene at opbygge langvarige, robuste og tillidsfulde relationer til vores kunder. Det betyder i praksis, at vi sætter os meget nøje ind i kundens individuelle situation og alene leverer digitale løsninger, som kunderne er tilfredse med – også på den lange bane. Vi skal lykkes, men det skal ske på en ansvarlig og bæredygtig måde i bred forstand. Det finansielle resultat vidner om, at vi har valgt den rette strategi,” siger administrerende direktør Søren Rinnov Østergaard.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>