Fujitsu skal udvikle administrationen i Brøndby Kommune på ny lang aftale
Hjem NYHEDER Fujitsu skal udvikle administrationen i Brøndby Kommune på ny lang aftale

Fujitsu skal udvikle administrationen i Brøndby Kommune på ny lang aftale

Af Redaktionen

Fujitsus økonomistyringssystem Prisme 2015 er for alvor ved at blive rullet ud i de danske kommuner.

Fujitsu skal udvikle administrationen i Brøndby Kommune på ny lang aftale

David Lange, der er Salgsdirektør & Industrileder for Offentlig Sektor i Skandinavien i Fujitsu

Nu har Brøndby Kommune valgt Fujitsu som leverandør af Prisme 2015 på en aftale, der træder i kraft den 1. januar 2020 og løber de kommende seks år med option på yderligere to.

Dermed slutter den store københavnske forstadskommune sig til Kolding Kommune, Gentofte Kommune, Frederiksberg Kommune, Høje Taastrup Kommune, Ballerup Kommune, Varde Kommune og Fredensborg Kommune, som allerede er overgået til den nye, forbedrede Prisme-platform.

”Vi er meget tilfredse med, at Brøndby Kommune har valgt at fortsætte og udvikle vores allerede eksisterende samarbejde omkring økonomistyringen og nu også udvide det til at omfatte løn- og vagtplansystemet EG Optima. Vi ser meget frem til snarest at tage hul på implementeringen af Prisme 2015 og sætte yderligere skub i den digitale udvikling af kommunen,” siger David Lange, der er Salgsdirektør & Industrileder for Offentlig Sektor i Skandinavien i Fujitsu.

Han forventer at yderligere mindst en håndfuld kommuner vil opgradere fra Prisme 2009 til Prisme 2015 i løbet af året.

Hos Brøndby Kommune har valget af Fujitsu som hovedleverandør været oplagt, fordi man har haft et frugtbart samarbejde gennem de seneste seks år, og det har desuden givet god mening at vælge EG som underleverandør af løn- og vagtplansystem, fordi Fujitsu og EG har et velfungerende makkerskab i en række kommuner, lyder det fra Brøndby Kommune.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>