Fynboerne holder igen med digitale lommepenge
Hjem NYHEDER Fynboerne holder igen med digitale lommepenge

Fynboerne holder igen med digitale lommepenge

Af Redaktionen

49 kr. for at leje en film, 7 kr. for en app, 10 kr. for en sang, og 69 kr. for en e-bog.

Fynboerne holder igen med digitale lommepenge

3Betaling giver mulighed for at få overblik over familiens digitale indkøb

Vi bruger stadig flere penge på digitale tjenester, men det kan være svært at bevare overblikket. Derfor har teleselskabet 3 givet kunderne mulighed for at uddele digitale lommepenge, og nye tal viser, at der bliver givet færrest af dem på Fyn.

Danskerne brugte ifølge en rapport fra DIBS til sammen 20 milliarder kroner sidste år på online tjenester og abonnementer, som underholder os og sparer tid og bøvl i hverdagen. Og netop fordi det er blevet så nemt at trykke ’køb’ på sin smartphone, mister mange overblikket over familiens digitale forbrug.

Derfor har teleselskabet 3 lanceret konceptet 3Betaling, som giver kunderne mulighed for at samle alle familiens køb via Apple, Google og Microsoft på deres telefonregning. Det har givet helt nye muligheder for at få overblik over de digitale indkøb.

”Det kan være svært at holde styr på, hvor mange forskellige småbeløb, man løbende får givet sine unger lov til at bruge på apps, film og spil – eller hvor meget man selv får brugt i løbet af en måned. Derfor har mange af vores kunder, både med og uden børn, efterspurgt større overblik,” siger David Elsass, der er direktør for privatmarkedet hos 3.

Digitale lommepenge sætter grænse for forbruget

Hos 3 kan man sætte en saldokontrol, f.eks. til børn, som gælder på tværs af tjenester. Saldokontrollen fungerer som en slags digital lommepengepulje, som angiver en grænse for, hvad man må bruge pr. måned på sin telefonregning samt spil til Xbox, tilkøb i en app eller noget helt fjerde.

Og her viser en ny opgørelse fra 3, at østjyderne, der benytter 3Betaling, har den højeste forbrugsgrænse pr. husstand og dermed giver flest digitale lommepenge, mens fynboerne giver færrest. Faktisk har de østjyske husstande en gennemsnitlig forbrugsgrænse på 815 kr., som er mere end dobbelt så høj som fynboernes, der i gennemsnit ligger på 403 kr. pr. husstand.

”Fynboerne har placeret sig solidt i bunden, når vi gør den gennemsnitlige saldokontrol op – muligvis fordi de er mest bevidste om at holde igen med forbruget. Men i takt med at det digitale forbrug stiger over hele landet, håber jeg, at endnu flere af vores kunder vil gøre brug af den her løsning til at bevare overblikket,” afslutter David Elsass.

Her får de flest digitale lommepenge

  1. Østjylland: 815 kr. pr. husstand
  2. Nordjylland: 783 kr. pr. husstand
  3. Sønderjylland: 742 kr. pr. husstand
  4. Storkøbenhavn: 631 kr. pr. husstand
  5. Nordsjælland og Bornholm: 628 kr. pr. husstand
  6. Sjælland (resten): 620 kr. pr. husstand
  7. Vestjylland: 617 kr. pr. husstand
  8. København: 458 kr. pr. husstand
  9. Fyn: 403 kr. pr. husstand

Opgørelsen dækker et gennemsnit af kunder hos 3 i de enkelte landsdele, som benytter 3Betaling.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>