Globale holdninger til ligestilling på arbejdspladsen
Hjem UNDERSØGELSE Globale holdninger til ligestilling på arbejdspladsen

Globale holdninger til ligestilling på arbejdspladsen

Af Redaktionen

Mænd og kvinder er fortsat uenige, når det kommer til spørgsmålet om ligestilling på arbejdspladsen.

Globale holdninger til ligestilling på arbejdspladsenDet viser en ny undersøgelse gennemført i 27 lande af Ipsos i samarbejde med Global Institute for Women’s Leadership på King’s College London i forbindelse med kvindernes internationale kampdag.

Resultaterne fra en ny onlineundersøgelse af 20.204 voksne i alderen 16-74 år viser, at de fleste mennesker rundt omkring i verden ikke mener, at der er lige vilkår for mænd og kvinder på arbejdspladserne – men der er stor forskel i mænd og kvinders svar.

Globalt er næsten halvdelen af mænd (49%) enige om, at der er ligestilling på arbejdspladsen i deres land sammenlignet med kun tre ud af ti kvinder (32%).

Brasilien (72%), Japan (71%) og Frankrig (69%) er blandt de lande i undersøgelsen, hvor flest svarer, at der er ulighed på arbejdspladserne. Omvendt er Malaysia (68%), Kina (60%) og Indien (54%) de lande i undersøgelsen, hvor flest er enige om, at mænd og kvinder bliver behandlet ens.

Repræsentation betyder noget: ligestilling mellem kønnene opnås ikke, før der er flere kvindelige ledere i erhvervslivet og i regeringen.

Næsten seks ud af ti respondenter (58%) er enige om, at kvinder ikke opnår ligestilling med mænd, før der er flere kvindelige ledere i erhvervslivet og i regeringen – en tredjedel (36%) er uenige.

Forskellen mellem kønnene fortsætter dog: to tredjedele af kvinderne er enige i dette (65%) sammenlignet med halvdelen (51%) af mændene.

Der er stærk enighed med dette udsagn i Indien (69%), Sydafrika (69%) og Japan (68%), mens flest er uenige i Kina (61%), Rusland (49%) og Sydkorea (47%).

Både mænd og kvinder anerkender, at mænd er nødt til at tage handling for at hjælpe med at skabe ligestilling mellem kønnene.

Langt de fleste af de adspurgte (68%) mener, at der ikke kan opnås lighed mellem mænd og kvinder, medmindre mænd også tager deres del af ansvaret for at skabe ligestilling – selvom næsten tre ud af ti (27%) er uenige i dette.

Her er der mindre uenighed mellem kønnene: tre fjerdedele (74%) af kvinder er enige, ligesom seks ud af ti mænd (62%).

De lande, hvor flest er enige i at mænd er nødt til at spille en aktiv rolle i kampen for ligestilling, er Sydafrika (80%), Indien (78%) og Ungarn (77%). Flest er uenige i dette i Holland (53%), Rusland (49%) og Kina (42%).

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>