Her er årets elektroniske julegavehits

Har man ønsket sig en iPhone SE eller 12 mini, et sæt trådløse høretelefoner eller lækre gadgets, som fx et el-løbehjul eller en spillekonsol i julegave, er der gode odds for, at man får ønsket opfyldt.

Her er årets elektroniske julegavehits 1
Her er årets elektroniske julegavehits

Det viser en foreløbig opgørelse for salget i december måned fra teleselskabet 3.

Med få dage til juleaften kan mange efterhånden sætte flueben ud for julegaveindkøbene på årets sidste to-do-liste. Og hos teleselskabet 3 bærer december måneds salgslister tydeligt præg af danskernes julegaveshopping.

Her har den budgetvenlige iPhone SE og den lille iPhone 12 mini nemlig indtil videre toppet hitlisterne, når det gælder smartphones, mens Apples evigt populære AirPods, de elektriske løbehjul og segboards fra GoRunner samt spillekonsollen Nintendo Switch skiller sig ud på tilbehørsfronten.

Allerede i begyndelsen af december forudsagde 3’s gadgetekspert og Head of Marketing & Proposition, Frederik Grønlund Scholten, at Apples nye iPhone 12 mini var et godt bud på et julegavehit, og det har vist sig at holde stik:

”Telefonen byder på stærk indmad i en lille, praktisk indpakning, som både egner sig godt til en børnehånd, men i lige så høj grad også til den voksne nostalgiker, som synes, at telefonerne i dag er blevet lidt for store og u-handy. Det samme gør sig gældende med iPhone SE. Her får man virkelig meget smartphone for pengene, og det gør den til et godt bud på en gave til barnet eller teenageren.”

Nye gadgets hitter på tilbehørsfronten

Selv om gamle kendinge som Apples AirPods og el-løbehjulene fra GoRunner længe har ligget på 3’s top 10-liste, er der alligevel sket noget nyt i julen 2020, når man kigger på tilbehørssalget.

”Vi har i år taget en række nye high-end tilbehørsprodukter i sortiment, som fx robotstøvsugere og droner. Den type varer er ikke normalt noget, man ville forvente at finde på hylden hos sit teleselskab, men kunderne har taget utroligt godt imod dem – også selv om de ikke er havnet på top 10-listen. Især de sidste par dage her op til jul er der sket et ryk,” siger Frederik Grønlund Scholten.

Info og priser

  • iPhone SE kan lige nu købes hos 3 med et Fri Tale 25GB 3LikeHome-abonnement for kun 49,5 kr. pr. måned i 40 måneder for telefonen og 160 kr. pr. måned for abonnement med seks måneders binding, hvilket svarer til en minimumspris på 3.040 kr. inkl. oprettelse.
  • iPhone 12 mini kan lige nu ligeledes købes hos 3 med et Fri Tale 25GB 3LikeHome-abonnement for kun 126 kr. pr. måned i 40 måneder for telefonen og 160 kr. pr. måned for abonnement med seks måneders binding, hvilket svarer til en minimumspris på 6.100 kr. inkl. oprettelse.
  • Mavic Air 2 Fly More Combo-drone fra DJI kan købes hos 3 til 7.960 kr. eller 199 kr. pr. måned i 40 måneder.
  • Deebot-robotstøvsuger fra Ecovacs kan købes hos 3 til priser fra 2.200 eller 73,25 kr. pr. måned i 30 måneder.

Top 10 mest solgte mobiler siden 1. december

  1. iPhone SE
  2. iPhone 12 mini
  3. iPhone 12 Pro
  4. iPhone 12
  5. iPhone 11
  6. iPhone 12 Pro Max
  7. Samsung Galaxy S20
  8. iPhone 11 Pro
  9. OnePlus Nord
  10. Samsung Galaxy A51

Top 10 mest solgte high-end-tilbehør siden 1. december

  1. Apple Airpods
  2. Apple Watch
  3. GoRunner-løbehjul
  4. Beoplay-højttalere
  5. Apple TV
  6. Beoplay-høretelefoner
  7. Nintendo Switch
  8. Samsung Galaxy Watch
  9. Soundboks-højttalere
  10. JBL-høretelefoner