Hologic lancerer Panther Scalable Solutions – et nyt niveau af fleksibilitet og effektivitet i laboratoriet
Hjem NYHEDER Hologic lancerer Panther Scalable Solutions – et nyt niveau af fleksibilitet og effektivitet i laboratoriet

Hologic lancerer Panther Scalable Solutions – et nyt niveau af fleksibilitet og effektivitet i laboratoriet

Af Redaktionen

Nye produkter inden for Panther Scalable Solutions (PSS) er nu kommercielt tilgængelige i USA og Europa.

Hologic lancerer Panther Scalable Solutions – et nyt niveau af fleksibilitet og effektivitet i laboratorietDisse nye konfigurationer, som repræsenterer Hologics næste generation af innovation inden for molekylær diagnostik, gør, at laboratorier kan tilpasse deres instrumenter til at opfylde de krav, der stilles i det nuværende arbejdsflow såvel som i fremtidige vækstplaner.

– Vores kunder efterspørger kontinuerligt øget effektivitet og konsolidering, og vi observerer den tendens i realtid – med flere Panther-instrumenter på banen, som kører flere analyser end nogensinde før.

– Nu, ti år efter lanceringen af Panther-systemet, er vi glade for at kunne tilføje yderligere kapacitet til vores markedsførende platform for molekylær diagnostik, siger Kevin Thornal, chef for Diagnostic Solutions Division på Hologic.

I 2010 lanceredes Panther®, Hologics integrerede system til nukleinsyreanalyse med random access og en helt automatiseret proces til prøvebearbejdning, amplificering, detektering og resultater. Til Panther findes der en bred analysemenu, som inkluderer tests inden for kvindesygdomme, seksuelt overførte infektioner (STI), respiratoriske sygdomme og viral belastning samt Open Access-funktionalitet til laboratorieudviklede tests (LDT), som gør det muligt for laboratorier at konsolidere molekylær testning på en enkelt platform.

Derefter lanceredes Tomcat™, et instrument til automatiseret bearbejdning af væskebaserede cytologiprøver, og der har allerede i et par år været mulighed for at tilføje et PCR-modul, Panther Fusion®. Panther-systemet kan da håndtere TMA, realtids-TMA og realtids-PCR – fuldautomatiseret fra prøve til resultat.

Nu bringer Hologic fleksibiliteten op på næste niveau med Panther Scalable Solutions.

Afhængigt af hvor store prøvevoluminer det enkelte laboratorium har at håndtere, kan Panther-systemet nu opgraderes og tilpasses via forskellige kombinationer af Panther® Plus, Panther® Link og Panther® Trax:

  • Panther Plus tilføjer fleksibilitet og kapacitet til det eksisterende system: laboratorier kan fylde flere reagenser i, hvilket øger walk away-tiden til 13,5 timer samt muliggør kørsel af yderligere godt 200 tests inden for en 24-timers periode. Med Panther Plus kan laboratoriepersonale udskifte affald og væsker i løbet af den tid, det tager at behandle analyserne. Det er også muligt at lede flydende affald direkte til et afløb, der er beregnet til formålet.
  • Panther Link er en softwareløsning, som virtuelt kan koble flere Panther-instrumenter sammen i et arbejdsflow. Instrumenterne deler da informationer som reflekstestbestillinger og brugerkonti hvilket mindsker behovet for operatörer. Alle informationer, fra vedligeholdelse til resultater, samles på et centralt instrumentpanel, som giver et bedre overblik og muliggør fjernstyret håndtering.

Derudover udvikler Hologic for øjeblikket Panther Trax, somvil tilbyde det ultimative inden for laboratorieautomation ved fysisk og elektronisk at sammenkoble flere Panther-instrumenter til en samlet, kraftig “workcell” med et transportbånd, der leverer prøver til det rette instrument til testning, mens en lagringsenhed automatisk indsamler og lagrer prøver. På den måde kan laboratorier med uændrede personaleressourcer øge deres testvoluminer væsentligt. Lancering af Panther Trax forventes at finde sted i løbet af 2020.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>