Hver anden dansker forstår ikke 5G
Hjem NYHEDER Hver anden dansker forstår ikke 5G

Hver anden dansker forstår ikke 5G

Af Redaktionen

Når telebranchen taler om 5G, synes potentialet uendeligt og fremtiden lige rundt om hjørnet.

Hver anden dansker forstår ikke 5G

Frederik Grønlund Scholten, der er Head of Marketing & Proposition hos 3

Alligevel viser en ny undersøgelse, at mere end halvdelen af danskerne ikke ved, hvad 5G er, ligesom 3 ud af 4 heller ikke forventer, at 5G vil gøre en forskel i deres hverdag lige foreløbig.

5G er på alles læber i telebranchen, men trods den store medieopmærksom, er det de færreste danskere, der endnu forstår, hvad 5G er. Det viser en ny undersøgelse blandt 1000 danskere foretaget af YouGov på vegne af teleselskabet 3.

Hele 42 % af danskerne siger, at de ikke ved, hvad 5G står for. G’et i 5G står for ’generation’, og 5G er altså den femte generation af den mobile netværksteknologi. Alligevel svarer hver tredje, som mener at have styr på 5G, at det står for ’5 gigabit netværk’. På spørgsmålet om, hvorvidt de ved, hvordan 5G adskiller sig fra 4G, svarer 57 % ”slet ikke”, ”i mindre grad” eller bare ”ved ikke”. Kun 17 % føler sig så sikre, at de svarer ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.

3 ud af 4 tror ikke, 5G vil gøre en forskel det næste år

En stor del af danskerne køber heller ikke telebranchens forsøg på at slå 5G op som en banebrydende ny teknologi, der kommer til at forandre vores samfund fra det ene øjeblik til det andet. Tværtimod. Hele 76 % af danskerne har nemlig ingen forventninger om, at 5G vil gøre en forskel for dem i det daglige i løbet af det næste år.

”Lige nu kan man primært bruge 5G til at downloade film i HD og dele tunge filer på få sekunder. Og det er endda kun, hvis man er en af de få, som har en 5G-klar smartphone. Det er jo ikke noget, der gør den store forskel i ret mange danskeres hverdag,” siger Frederik Grønlund Scholten, der er Head of Marketing & Proposition hos 3.

Han fremhæver i stedet, at 5G for alvor vil give mening for den brede befolkning, når teknologiens lynhurtige hastigheder og lavere responstid kan give et boost til mobilt bredbånd. Den udmelding understøttes af en større rapport, “5G Consumer Potential” fra televirksomheden og netværksleverandøren Ericsson, som spår trådløs fiber til at blive en af de første og mest indlysende brugsscenarier for 5G.

”Rigtig mange danskere lever med en slatten bredbåndsforbindelse i dag, hvor højhastighedsinternet langt fra er tilgængeligt på alle adresser. Og der, hvor det kan fås, kan det koste store beløb at få gravet de nødvendige kabler ned til i vej og indkørsel. Men det laver vi om på til sommer, når vi lancerer den næste generation af mobilt bredbånd via 5G – det bliver som at få trådløs fiber lige ind i stuen. Til den tid kan en stor del af danskerne se frem til en helt anden hverdag.”

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>