Hjem Nyheder If åbner for MobilePay til forsikringskøb

If åbner for MobilePay til forsikringskøb

Af Redaktionen
If åbner for MobilePay til forsikringskøb

Selvom de fleste forbinder MobilePay med engangsbetalinger, har betalingsløsningen også en tjeneste til faste, månedlige betalinger.

If åbner for MobilePay til forsikringskøb 1

Forsikringsselskabet If åbner nu for MobilePay som betaling for forsikringer.

Forsikringsselskabet If tager nu denne tjeneste i brug for at gøre købsprocessen endnu enklere, og imødekommer dermed de mange kunder, som foretrækker den hurtige mobilbetaling.

Vi ved, at mange tager et langt tilløb inden de ringer til deres forsikringsselskab eller køber forsikringerne på nettet. Så må betalingsdelen ikke blive en stopklods. Vores fokus er påat tilbyde et så gnidningsløst forsikringskøb som muligt. Med 3,8 mio. brugere har MobilePay dokumenteret sit værd som populært betalingsmiddel, så det er vi glade for nu at kunne tilbyde, siger informationschef i If Skadeforsikring, Birgitte Ringbæk.

Når kunden vælger MobilePay eller oplyser forsikringsrådgiveren om valget, får kunden med det samme en MobilePay-anmodning på telefonen. Kunden godkender anmodningen, og kan herefter i MobilePay app’en se betalingen, der også vil fremgå af bankens kontoudtog. Løsningen kan vælges uanset om man vælger månedlig eller årlig forsikringsbetaling.

Forsikrings­selskabet forventer, at mange fremover vil benytte sig af MobilePay-tjenesten.

Ingen ønsker at bruge mere tid end højst nødvendigt på deres forsikringer. Mobilen har man lige ved hånden, og med MobilePay kommer forsikringsaftalen på plads med det samme. Det forestiller vi os bliver et naturligt valg for mange kunder, siger Birgitte Ringbæk.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>