If og Connected Cars indgår aftale: Nu bliver det nemmere at være bilejer
Hjem NYHEDER If og Connected Cars indgår aftale: Nu bliver det nemmere at være bilejer

If og Connected Cars indgår aftale: Nu bliver det nemmere at være bilejer

Af Redaktionen

Bilejere har hidtil haft til gode at mærke hvordan apps og digitale løsninger gør tilværelsen enklere.

If og Connected Cars indgår aftale: Nu bliver det nemmere at være bilejer 2Nu vil forsikringsselskabet If og Connected Cars sammen tage førertrøjen på i Nordens hidtil største projekt inden for connectivity.
Forsikringsselskabet If og IT-udvikleren Connected Cars vil nu sikre bilejere hurtigere og nemmere adgang til forsikringsydelser og relevant information til deres bil. Lige når behovet opstår.

– Vi er meget tilfredse med at have fået If med i vores løsning. Det giver Connected Cars’ app mere perspektiv og relevans. Vi ved fra andre samarbejder mellem If og Semler-gruppen, at If har innovative kræfter og er dedikerede til at gøre det nemmere at være bilejer. Vi er et godt match, siger Mads F. Gregersen, administrerende direktør i Connected Cars. Han har tidligere bl.a. stået i spidsen for udviklingen af Mobilepay i Danske Bank.

I første omgang er det ejere af VW, Audi, Skoda og Seat, der til sammen udgør 26% af bilmarkedet, som kan få adgang til løsningen, når de har deres bilforsikring hos If.

– Forestil dig, at du under et cafébesøg får besked fra app’en om, at der er registreret en skade på din bil. Nu kan du nå frem til P-pladsen og måske få kontakt til skadevolder, og med det samme sende skadeanmeldelsen til If fra din smartphone. Eller at du samtidigt med, at du passerer grænsen til Tyskland modtager en push-besked med link til det røde forsikringskort, forklarer Mads F. Gregersen.

Er der ved at opstå fejl på bilen, giver app’en mulighed for direkte kommunikation mellem kunde og værksted. Via en push-besked vil kunden blive informeret om problemet, samt hvor og hvornår bilen kan repareres.
– Vi tager sikkerhed og kundefokus til et helt nyt niveau, ved at kombinere bekvemmelig for bilejeren med viden fra værksted og forsikring i samme løsning, siger Mads F. Gregersen.

If Skadeforsikring har de seneste 12 år opbygget et stærkt forhandlersamarbejde med over 20 af de største bilmærker i mærker i Norden. Næsten hver femte bil i Skandinavien er forsikret i If.

– Vores kunder vil helst ikke bruge tiden på at spekulere på forsikring. Og sker der noget, skal det glide så let som muligt og være så enkelt som muligt. Det er vores ambition med aftalen at give kunderne den forsikringsoplevelse, fortæller John Darly, ansvarlig for Bilkanalen hos If Skadeforsikring.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>